Menu

Højskoledag i Fur Forsamlingshus

Højskoledag i Fur Forsamlingshus

Lørdag d ​en​ 30. september havde vi i år for 9.ende gang dette års højskoledag i samarbejde med Fur forsamlingshus og Fur menighedsråd, med emnet.: "Oprør mod eliten", og det var en rigtig god og spændende vi fik dag ud af.

Vi havde 3 rigtig gode og spændende foredragsholdere, Ejvind Thomsen, Uffe Østergård og Jeppe Søe, som hver især gav os et spændende og indholdsrigt foredrag om: "Oprør mod eliten".

Vi var i alt 74 deltagere, og dagen begyndte kl. 9.00 med kaffe og rundstykker sponsoreret af daglibrugsen.
Herefter bød Knud Peder Jensen og Birgit Ladefoged os velkommen, og vi indledte med at synge 4 sange af Grundtvig : "Morgenstund har guld i mund", :"den signede dag med fryd vi ser",. " Nu falmer skoven", "Go morgen lille land", og til sidst sang børnene fra friskolen, :"Æbler lyser lyserødt på træernes grene" .
Herefter fik Ejvind Thomsen ordet som den første, og han berettede spændende om sit liv, hvor han i nogle år havde været lærer ved fur skole og, om hvordan han havde været med til at lave en friskolelov, og været i folketinget og fået den gennemført, så fur fik lov at beholde sin skole som friskole, trods faldende elevtal.
Han er nu tilsynsførende ved en lang række friskole, deriblandt fur.
Han mente, at eliten har magten, og gik meget op i at gå imod de store, der vil bestemme alt, særlig de udygtige politikere som vil regere vort land fik en hård tur, samt mange andre ting i vort samfund, der ikke fungerer så godt.

Herefter var det så frokost tid, hvor vi fik det dejligste smørrebrød, som vi kunne tage alt det af, vi ønskede, det var bare super.

Efter middagspausen gik vi igen kl.13.15 i gang med at høre foredrag, og denne gang var det historikeren Uffe Østergård, som også holdt et fantastisk spændende foredrag om sin version om oprør mod eliten. Han er professor i historier med speciale i europæisk idenditetshistorie. Han er kendt for sin store viden om EU, og er en aktiv debattør, der har sine meningers mod.
Det var utroligt spændende at høre hans indslag..

Nu skulle vi så have vores eftermiddagskaffe, inden vi tog hul på sidste afdeling, og det var debattør Jeppe Søe, som var foredragsholder og journalist ved Ekstrabladet, og en del af panelet på TV2 News og co, og var i redaktionsudvalget på Højskolebladet.

Han holdt et virkelig spændende og inspirerende foredrag som gav os lidt til eftertanke.
Han sluttede foredraget med at vi skulle synge: "Folkeligt skal alt nu være", og så var klokken efterhånden blevet 17.20, og det blev tid til at takke af for en god og inspirerende dag.


Senest ændretTirsdag, 10 oktober 2017 09:25
Til toppen