Logo
Udskriv denne side

Tur til Sylt​

Tur til Sylt​

Tirsdag d​en ​29​.​ august var Ruth og Jeg med på en pragtfuld Tur med Sørens rejser til den tyske vadehavs Sylt, og det var en vidunderlig oplevelsesrig tur, som vi vil tænke med glæde på i lang tid.
Vi måtte stå tidligt op, da vi skulle køre fra Skive kl. 06.30, men det var ikke noget problem.

Det var en kvindelig chauffør, der kørte  den første del af turen til Hylkedal rasteplads lidt syd for Kolding, hvor vi fik kaffe og rundstykker, og fik en anden chauffør på til resten af turen.

Næste stop var i Sdr.Løgum,  hvor en del af passagererne var inde og handle i et Fleggård Supermarked.

Derefter spiste vi et pragtfuld måltid mad, inden vi kørte videre til Niebøll, hvor vi blev læsset ombord på et biltog, der kørte os de 11 km over til Sylt. Det var en usædvanlig, men sjov oplevelse. Vi måtte holde på toget i 3/4 time, inden vi kom af sted, og vi havde 35 ¤ varme i bussen, mens vi sad der, da der ingen ventilation måtte være tændt, så det var en hed oplevelse, men langt om længe kom vi da af sted, og det blev en pragtfuld oplevelse, at forcere dæmningen derover med vand på begge sider. Da vi så var ankommet, fik vi en dansk guide som havde boet derovre i mange år med i bussen, og han gav os en pragtfuld rundtur på øen, hvor vi så alt, hvad der var værd at se.

Øen var 38 km lang og 14 km bred, og der var en masse store flotte huse og sommerhuse ejet af velhavende tyskere. Jeg blev meget overasket over, hvor pænt og velholdt alting var. Vi blev lukket ud på egen hånd inde midt i den største by, og det var virkelig imponerende.
Vi kiggede ned på en flot badestrand, hvor vi ikke måtte komme uden at betale for det.
Da vi havde set alt, hvad der var værd at se, kørte vi til færgen til Rømø, hvor guiden tog afsked med os.
Her fik vi så en pragtfuld middag under overfarten som blev lidt forceret, da vores sejltid ikke var så lang.

Da vi så kom til Rømø, kørte vi tværs over den og over den 9,2 km lange dæmning over til fast landet, og så kørte vi den hurtigste vej til Skive, hvortil vi ankom kl. godt 22.00, så vi kom først hjem med 23.00 færgen, godt trætte men glade og lykkelige over den dejlige dag, vi havde haft.


 

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.