Menu

Referat fra møde i Ø udvalget den 22. juni

  • Skrevet af 

Øudvalg
Den 23. juni 2016
Referat fra møde i Ø udvalget den 22. juni 2016.06.23
Til stede: Dorte Christensen, Betina Bugge, PerArne Tejlgaard og Erik Wind.
Fraværende: Jens Peder Hedevang.

1.Godkendelse af referat fra møde den 21. marts 2016.
Der vedlægges referat.
Ad 1: Referatet blev godkendt.

2. Mobilmaster.
Der vil blive givet en orientering om status.
Ad 2: Det blev oplyst, at ITchefen havde fortalt, at der pt. undersøges placeringsmuligheder, og at der ikke er noget nyt.

3. Færgetakster- forslag til ændrede takster. Social- og Indenrigsministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse
om nedsættelse af færgetakster i høring.Sagen har været forelagt for udvalget for teknik og miljø den 14. juni
2016, idet det forinden har været sendt til medlemmerne af Øudvalget til udtalelse. Det er ikke muligt at få sagen forelagt for Øudvalget førend behandling i udvalget for teknik og miljø og i
økonomiudvalget.
Der er modtaget vedlagte forslag fra Sogneforeningen, forslaget er videresendt til medlemmerne af udvalget for teknik og miljø. Udvalget for teknik- og miljø anbefaler, at der arbejdes videre med det alternative forslag stillet af Fur Sogneforening om et antal gratisdage omkring påske og efterårsferien.
Sagen forelægges for økonomiudvalget i møde den 21. juni 2016.
Der vedlægges forslag fra Sogneforeningen.
AD 3: Øudvalget anbefaler, at færgen er gratis i så lang en periode, som midlerne rækker til.
Det anbefales, at der fra 2017 og fremover sker en deling af tilskuddet, så halvdelen anvendes i foråret og den anden halvdel i efteråret. I foråret skal den gratis periode begynde fredag før palmesøndag og så lang tid frem, som midlerne rækker. I efteråret skal den gratis periode sluttet med udgangen af uge 42 og begynde
så lang tid før uge 42, der er midler til.
Byrådssekretariatet
Postboks 509
Torvegade 10
7800 Skive
Tlf.: 9915 5000
Fax: 9915 5569
CVR-nr.: 29189579
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.skive.dk

Reference.: 779-2014-6566
Henvendelse til:
Lone Knudsen
Direkte tlf. 9915 5515


I 2016 bør midlerne anvendes til gratis færge i uge 42 og så lang tid forud herfor, som beregningerne viser, der er midler til.

4. Asfalt.
Ad 4: Det blev oplyst, at der er utilfredshed med kvaliteten af de lapper i asfalten, som er udført på Fur. Udvalget spørger, om der kan komme et vejsyn på Fur?

5. Branden.
Ad 5: Sogneforeningen opfordres til at tage spørgsmålet om forskønnelse ved Branden op. Det vil blive undersøgt, hvorvidt forvaltningen har materiale, som evt. interesserede kan bruge i forbindelse med udarbejdelse af forslag herom.

6. Fjernvarmerør.
Ad 6: Det blev oplyst, at fjernvarmerørrene er ved at være væk fra pladsen ved Branden.

7. Flygtninge.
Ad 7: Det blev oplyst, at Fur er interesseret i at modtage flygtninge, men at det næppe er muligt at kunne finde bolig og jobs til, at der kan placeres flere, enlige flygtninge i samme område.

8. Fastsættelse af tidspunkt for åbning af valg. Valgloven er blevet ændret, så valgsteder skal åbne kl 8, når der er valg på hverdage. Det er muligt for byrådet at dispensere herfra for mindre øer som Fur, så valgstedet på Fur kan åbne kl 9 som hidtil. Af praktiske grunde vil det være hensigtsmæssigt at valgstedet først åbner kl 9, så det indstilles, at Ø udvalget anbefaler, at valgstedet på Fur fremover først åbner kl 9.
Ad 8: Det anbefales, at valgstedet på Fur først åbner kl 9.

9. Mødeplan for efteråret 2016.
Det foreslås, at udvalget reserverer den 21. september og den 14. december med mødetidspunkt kl 16.30 til møder, såfremt der foreligger sager til behandling.
Ad 9: Forslag til mødeplan blev godkendt.

10. Eventuelt.
-
Referent Lone Knudsen

Senest ændretOnsdag, 21 september 2022 15:13

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen