Menu

Udstilling i Karolines Hus

Udstilling i Karolines Hus

Karolins hus viser værker af Jens Galschiøt, Niaz Bayati og Avan Khrajiany. Fernisering lørdag d. 21. maj kl. 14. Udstillingen fortsætter til søndag d. 26. juni.

Åben alle skolefridage og efter aftale.

Jens Galschiøt

Jens Galschiøt er en ener på den internationale og danske kunstscene, og hans kunstneriske aktiviteter har vakt stor opmærksomhed verden rundt.
Hans voldsomme engagement, energi og kunstneriske talent har noget på hjerte, og hans skulpturer og kunstneriske happenings berører alle som er vidne til dem, og hele det kunstneriske værk handler netop om at have noget på hjerte, at have hjertet på rette sted, at synliggøre verdens urimeligheder og tabuer og tvinge beskueren til en aktiv stillingtagen.


Niaz Bayati

Niaz er i dag hvad man kan kalde multikunstner. Han er uddannet ved kunstakademiet i Bagdad. Her afsluttede han studierne, men blev nægtet eksamensbevis og bortvist af politiske årsager. I Danmark har han uddannet sig inden for industrielt design, keramik og bronze på Kolding Designskole, og taget GIS-kursus på Kunstakademiets Arkitektskole.
Niaz har udstillet adskillige steder i Danmark og i udlandet, herunder flere gange i Irak. Han arbejder med skulpturbilleder, tøj-og andet design. Han har bl.a. lavet keramik og malerier til Dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen, på bestilling fra den irakiske ambassade.

Avan Khrajiany

Kurdisk kunstner, der brænder for at lave skulpturer og tegninger. I Kurdistan har hun flere gange deltaget i store kunstprojekter og skabelsen af flere store monumenter.
Hun underviste i kunst i Ranya, Irak (2005.) Flyttede til Danmark i 2009 og begyndte på danskskole hvor hun har gennemført danskprøven.
Avan er uddannet på Suleimania´s Kunstakademi/Universitet, hvor hun har taget skulptør-uddannelsen. Har arbejdet på Fine Arts Institut i Ranya, samt værkstedet for kunstnere i Suleimania i Irak. 2011-: Skulptør på Jens Galschiøts projekter og egne værker.


 

Til toppen