Logo
Udskriv denne side

Biskop Henrik Stubkjær fortalte om visioner for folkekirken​

Biskop Henrik Stubkjær fortalte om visioner for folkekirken​

Onsdag aften d. 6.april havde menighedsrådene i det nordlige pastorat indkaldt til møde om folkekirkens fremtid på Fur Færgekro, hvor biskop Henrik Stubkjær fra Viborg gav os en spændende og indholdsrig aften,. om tanker og visioner om Folkekirken.

Mødet indledtes med at menighedsrådets formand Anne-Marie Hansen bød forsamlingen velkommen, og vi sang: "Vor Gud han er så fast en borg", hvorefter Henrik Stubkjær fik ordet.

Han fortalte først lidt om sig selv, hvor han havde prøvet mange ting, som havde gjort ham godt rustet til det job som biskop, han fik for godt et års tid siden. han havde bl.a. været forstander for Diakonhøjskolen i Århus, hvor han uddannede diakoner med et kristent livssyn, og sidst var han generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp, og derfor har han meget åbne rammer om det kristne livssyn.
Han fremkom med en masse visioner om, hvor vigtigt det er som kristne mennesker at slutte op om Folkekirken og dens betydning i dagens Danmark. Noget, som han satte stor pris på var Babysalmesang, som han roste højt og omsorg for kristne mennesker.
Han var blevet ringet op af kronikredaktøren på Politikken der bad om en artikel om det åndelige liv i folkekirken, og noget om barnedåb, som Henrik Stubkjær pointerede hører hjemme i kirken og ikke udenfor.

Han var også lidt inde på flygtningeproblemet, hvor han mente de nok måtte være her, men de skulle sættes i arbejde.
Han talte også om ateister, hvor stort problem det var, når de meldte sig ud af Folkekirken for at spare lidt penge i kirkeskat, men de tænkte bare ikke på, at det i den sidste ende blev meget dyrere for dem, når de skulle begraves, som de ikke kunne blive i kirken.
Han havde også været genstand for en debat om imamerne, hvor 16 præster var gået imod ham med hans mening om, at imamerne ikke skal komme her og ændre vores grundlov, da Danmark skal vedblive at være et kristent land, og grundloven skal vi værne om.
Han mente også, at Danmark er ved at udvikle sig fra et velfærdssamfund til en konkurencestat, og mange andre emner tog han også fat i, såsom Landsognsdiakoni, Klimaforandringer og skolereform.
Mødet sluttede med at vi sang: "Du som har tændt millioner af stjerner".
Det var virkelig en skøn og indholdsrig aften.


Senest ændretFredag, 15 april 2016 21:04
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.