Menu

Bestyrelsesmøde i Fursund Turistforening - 25. feb. 2016 - referat

Referat Bestyrelsesmøde d. 25/02 2016

Deltagere: Anette Dalsgaard, Jens Jensen,
Knud Erik Lykke, Viggo Poulsen,
Sigurd Egenæs, Anna Marie Christiansen,
Troels Madsen, Inge Shee, Brian Pedersen
Afbud: -
Referent: Brian Pedersen


1. Gennemgang af sidste mødes referat.
Det er nu muligt at betale med MobilePay på kontoret.
Mere synlig skiltning af hastighedsbegrænsning ønskes, kan evt. tydeliggøres via den nye ”pylon” – informationsstander – på Branden.

2. Status på Østsallingklyngen.
Jens Jensen fortalte at der ikke var sket meget siden sidst. Der er bevilliget 150.000,- fra LAG til projektet, men der mangler fortsat 75.000,- for at udløse de bevilligede midler.
Klyngen har fået en ny konsulent fra Skive Kommune, Hanne Torp Brodersen.
Den 9. marts afholdes mødet ”Klynger på tværs”, hvor der forventes svar vedr. fremtiden for klyngen.

3. Status på Fur Udviklingsråd. 
Knud Erik fortalte om Borgermødet d. 5/12 -15, hvor der var kommet mange gode forslag fra borgerne, som udviklingsrådet vil vurdere og bruge i deres idékatalog.
Der har været rettet henvendelse til Skive Kommune om at få flygtninge til Fur, men som det ser ud nu, er de forventede 200 flygtninge allerede placeret andre steder i kommunen.
Bedre mobildækning på Fur er ved at blive en realitet, da der er planlagt to nye master på øen.

4. Regnskab 2015
Inge fremlagde regnskabet for år 2015, som blev gennemgået og godkendt af bestyrelsen. Overskud vil blive hensat til 2016 til brug for indkøb af EDBhardware samt supplement til etablering af den nye hjemmeside.
Efter revision vil regnskabet blive offentliggjort på vor hjemmeside.

5. Budget 2016
Inge fremlagde budgettet for år 2016, som blev gennemgået og godkendt af bestyrelsen.

6. Generalforsamling d. 17. marts 2016
Generalforsamlingen afholdes torsdag d. 17. marts, kl. 19.15 på Fur Færgekro.

6.1 – På valg er
Anna Marie Christiansen
Viggo Poulsen (ønsker ikke genvalg)
Sigurd Egenæs
Anette Dalsgaard

6.2 – Program
Betina Bugge (V) fra Fur Camping vil fortælle om hendes politiske virke og om øens turistmæssige fremtid set fra hendes perspektiv som politiker.
Marlene fra SET (Skive Erhvervs- og Turistcenter) vil fortælle om en kommende infostander, som der forventes placeret på udvalgte steder rundt på øen indenfor nærmeste fremtid.
Brian vil fortælle om og demonstrere den nye hjemmeside.

7. Aktiviteter sæson 2016
Indvielsen af Fur Havn afholdes lørdag d. 14. maj, kl. 13. Vi hjælper Fur Havneforening ved at fremstille billetter, plakater, prislister m.m. Vi sørger tillige for børneunderholdning til arrangementet.

8. Eventuelt
Troels fortalte at furkunst.dk igen i år har fået trykt guide over øens kunstnere.
Den har samme praktiske format og høje kvalitet som sidst.
Desuden vil der i år blive afholdt en fælles fernisering lørdag d. 19. marts, hvor flere gallerier og kunstnere holder åbent samtidig, således at interesserede kan nå at besøge flere kunstnere på en og samme dag.

8.1 Næste møde
Dato for næste møde fastsættes umiddelbart efter generalforsamlingen.

Ref.
Brian Pedersen

Til toppen