Menu

Høstgudstjeneste i Fur Kirke​ - ​Se video​

Høstgudstjeneste i Fur Kirke​ - ​Se video​

Søndag eftermiddag d​en​ 20. september havde vi i Fur kirke vores årlige høstgudstjeneste med efterfølgende auktion over de medbragte varer. Gudstjenesten begyndte kl.14.00 med at vi mødtes i kirken, hvor skolebørnene kom ind med deres medbragte gaver, som der bagefter blev holdt auktion over på ældrecenteret, hvor vi alle var indbudt.

Det var som sædvanlig et flot syn, da skolebørnene kom ind med deres gaver, mens vi sang den obligatoriske:"Nu går vi glad vor kirkegang".

Efter indgangsbønnen sang vi den første salme: "Nu falmer skoven trindt om land", og efter en læsning foretaget af Anne-Marie, sang skolebørnene 4 høstsange akkompagneret af deres lærer, Brian, og det gjorde de ualmindelig godt, og efter endnu en læsning sang vi: "Op al den ting som Gud har gjort".

Herefter fulgte prædiken, kirkebøn og Fadervor, inden vi sang de 2 sidste salmer: "Vi pløjed og vi så*de", og "Du gav mig o Herre".

Efter Gudstjenesten gik vi så op på ældecenteret, hvor menighedsrådet havde havde dækket op med kaffebord til hele forsamlingen, hvor vi fik kringle og lagkage, og der var sodavand til børnene.

Herefter blev der så holdt auktion over de medbragte varer, som Niels Sohn stod for, og det lykkedes for ham at få det hele solgt til ret så gode priser, så det har utvivlsomt givet en god sum penge til missionen, og vi fik en god eftermiddag ud af det.​ I alt kom der 4706,50 kr. ind.

Se Video: https://youtu.be/GqgAkhPXMiU


 

Senest ændretSøndag, 11 oktober 2015 12:41
Til toppen