Menu

Fur Ungdomsklub mangler frivillige hjælpere efter sommerferien

Fur Ungdomsklub mangler frivillige hjælpere efter sommerferien

Mandag den 22. juni blev således sidste klubaften i Fur Ungdomsklub. Som sædvanlig en super hyggelig sæsonafslutning med hygge, grill, musik og samvær.

Efter sommerferien er det de nye 6. klassers tur, og vi glæder os til at tage imod jer!

Samtidig vil jeg på vegne af ungdomsklubbens bestyrelse gerne sige stor tak til Svend Erik Olsen som jeg har haft fornøjelsen af at være det faste makkerpar igennem de sidste 4 sæsoner - siden klubben startede i 2011. Tiden går hurtigt!

S.E. har valgt at stoppe i ungdomsklubben - så hermed endnu engang stor tak for et godt og langt samarbejde.

Nu er det vigtigt at der er andre der melder sig på banen som frivillig medhjælper, som har lyst til at være sammen med Furs unge mennesker en gang om ugen. Uden frivillig hjælp er der desværre ingen ungdomsklub efter sommerferien.

Vil du være med til at sikre ungdomsklubben, så kontakt én fra bestyrelsen.
Vi satser på sæsonstart mandag den 7. september 2015.
Kontaktoplysninger findes på klubbens foreningsportræt på Furnyt:

http://www.furnyt.dk/4/index.php/k2-items/foreninger/foreningsportraetter/item/5365-fur-ungdomsklub

Hilsen Brian Sørensen Bugge

Til toppen