Menu

Innovation Fur vækker europæisk interesse

  • Skrevet af 
Innovation Fur vækker europæisk interesse

EU-projektet CASI, der omhandler bæredygtig innovation med særligt fokus på miljømæssig bæredygtighed, finder Innovation Fur-projektet så interessant, at det har udvalgt Innovation Fur som et dansk eksempel på bæredygtig innovation.

CASI-projektet har blandt andet til formål at undersøge, hvordan bæredygtig innovation opstår, hvilke barrierer og potentialer der findes, og hvordan de kan understøttes på statslig og EU-niveau. Der er lavet en bred undersøgelse med mere end 170 bæredygtige innovationsprojekter i forskellige EU-lande, og nu er Teknologi Rådet interesseret i at lave detaljerede undersøgelser af enkelte projekter. Innovation Fur er ét af disse projekter, som skal benyttes til et idékatalog med europæiske eksempler på bæredygtig innovation, som bliver præsenteret for danske og europæiske beslutningstagere i foråret 2016.

I den forbindelse har Teknologi Rådet lavet et dybdegående interview med projektleder Gitte Wad Thybo. Ifølge Gitte er nogle af de vigtigste omdrejningspunkter for projektets succes, at Innovation Fur-projektet er forankret i toppen af organisationen med stort engagement fra direktionen og Skive Kommunes borgmester. Projektet har haft en dedikeret projektledelse, som har ageret professionel ildsjæl i hele forløbet samt en stærk kommunikation både i forhold til dialogen med borgere, kolleger og andre interessenter i projektudviklingen og -driften. Der har desuden været en stærk involvering af borgere, brugere og medarbejdere på alle niveauer hele vejen igennem, og der har været komplekse men behovstilpassede del-projektorganisationer og finansiering samt innovation i både metoder, processer og produkter.

Se CASI-projektets præsentation af Innovation Fur her: http://www.casi2020.eu/casipedia/cases/innovation-fur/

Til toppen