Menu

Fur Forsamlingshus

Fur Forsamlingshus

Fur Forsamlingshus

Fur Forsamlingshus på Nr. Madsbadvej 36 har siden indvielsen den 29. oktober 1904 været rammen om det folkelige liv på øen. I dag består forsamlingshuset af den store sal på 144 m2 og to mindre lokaler på henholdsvis 45 m2 og 32 m2. Dertil kommer køkken, anretterum og entré med toiletter.

Lidt historie

Fur Forsamlingshus har haft en omskiftelig tilværelse siden det blev indviet i 1904. Egentlig hed huset "Øvelses- og Forsamlingshuset på Fuur". Der stod da også i de oprindelige vedtægter, at "bestyrelsen skal virke hen til, at forsamlingshuset fortrinsvis bliver hjemsted for idræt og almen oplysning blandt øens befolkning". 
I 1940erne brugte Fur Badmintonklub forsamlingshuset til at spille i, men ellers har forsamlingshuset mest været brugt til alt det, som et folkeligt fællesskab havde brug for: høstfest, politiske møder, foredrag, dilettantforestillinger og foreningsaktiviteter, der godt kunne omfatte dans og andespil foruden generalforsamlinger. 
Nævnes skal også Salling Rejsebio, der så sent som i 1996 lagde vejen forbi. 

I 1973 blev forsamlingshuset overdraget til kommunen, da dets økonomi var blevet så dårlig, at driften ikke kunne fortsætte. Den ordning gik i tyve år. Så ville kommunen ikke være med længere, og truede med at rive huset ned.

Den trussel pustede igen liv i de folkelige kræfter, og det lykkedes at redde huset og den 17. marts 1993 var der stiftende generalforsamling i det genfødte hus, og de frivillige kunne gå i gang med en tiltrængt renovering. Siden da har forsamlingshuset dannet rammen om utallige borgermøder, private fester, foredrag, koncerter og teaterforestillinger.

Formålet med Fur Medborger- og Forsamlingshus, som foreningen rettelig hedder, er at have et samlingssted for alle, som ønsker at afholde kulturelle og selskabelige arrangementer på Fur, Huset ejes og drives af foreningen, hvis medlemmer vælger bestyrelsen på den årlige generalforsamling.

Økonomien bygger på udlejning af huset med tilhørende faciliteter og inventar, hertil kommer det årlige medlemskontingent, og de tilskud, der lejlighedsvis søges fra fonde.

Kontingent:
Medlemskabet koster 100 kr. årligt pr. husstand. 

Udlejningspriser:
Leje af store sal, lille sal, køkken og porcelæn 1600 kr. 
Leje af store sal, køkken og porcelæn 1400 kr. 
Leje af lille sal, køkken og porcelæn 900 kr.

Alle priser er inklusiv klude, rengøringsmiddel, sæbe, papirhåndklæder, toiletpapir, køkkenrulle, viskestykker og håndklæder.  
Leje af duge: 100 kr. 
Priserne er eksklusiv varme, vand, el og rengøring, der betales efter brug.  
I tilfælde af manglende rengøring pålægges en ekstra regning på 1000 kr. 
Der gives 300 kr. I medlemsrabat. 

 
Desuden kan følgende ting lejes til festen derhjemme: 
Borde (180 cm x 80 cm) kr. 20,00 pr. styk. 
Stole kr. 5,00 pr. styk. 
Porcelæn, glas, lysestager, vaser, askebæger, bestik m.v. 1 kr. pr. del 
 
Der er rift om Fur Forsamlingshus, hvis du vil leje det, skal du være ude i god tid. 

Ved booking kontaktes:
Amalie Højgaard, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Tlf.: 30 36 83 97
Forsamlingshusets fælles mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
 
Bestyrelsen består af: 
Formand: Karen Ladefoged 
Søndergårdevej 20 
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 42 72 13 74 

Næstformand:  Line Jacobsen 
Bjerregårds bakke 4 
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 50 71 19 90 
 
Ekstern kasserer: Anne Sofie Popp Bugge 
Anders Sørensensvej 27 
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 31 78 51 00 
 

Øvrige medlemmer: 
Torben Mikkelsen 
Hvirpgade 55 
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 20 22 11 15 

Hans-Christian Hede Dahl Kristoffersen 
Harvarp Odde 3 
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
Tlf.: 27 58 36 04 

Annika Linde Knudsen
Dalagervej 13
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 21 12 87 98

Mathias Heiberg
Fur Kirkevej 6
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 22 80 77 86

 

Læs mere:

Det er nemt at finde mere på FurNyt. Skriv Fur Forsamlingshus i søgefeltet på forsiden og tryk enter, så får du en liste med artikler om forsamlingshuset.

Dette foreningsportræt er skrevet af John Brinch Bertelsen og senest revideret den 15. april 2023. Send info til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres.   
 

 


Til toppen