Menu

Fur Brugsen

Fur Brugsen

Brugsen på Fur er øens leverandør af de daglige forbrugsvarer til  de godt 700 fastboende og de mange sommerhusejere, feriegæster og endagsturister.

Da Fur besøges af mere end 200.000 gæster årligt, har øen en overordentlig stor dagligvarebutik. Den kan også med rette kalde sig både bæredygtig og grøn. Fur Brugsen har lang åbningstid, gratis vareudbringning, Bake Off, håndkøbsudsalg, pakkeind- og udlevering, tankanlæg samt Tips og Lotto.

 
Brugsen blev grundlagt den 22. marts 1917 for ”Debel og omegn”, som der står at læse i den gamle protokol. I 2002 flyttede Brugsen fra lokalerne i Debel til den nuværende plads nær havnen og fremstår i dag som en moderne dagligvarebutik.  Butikken er senest moderniseret og udvidet i 2019.
Fur Brugsen ejer et stort solcelleanlæg, der i 2018 blev opstillet tæt ved butikken, anlægget producerer omkring 50.000 KW årligt, svarende nogenlunde til butikkens forbrug.
I forbindelse med etableringen af solcelleanlægget, blev der investeret nye og energivenlige kølere og frysere. Med så megen selvproduceret solstrøm kan brugsen på Fur godt kalde sig både bæredygtig og grøn. !

Fur Brugsen er ejet af medlemmerne, der således selv er med til at tage beslutninger om brug af overskud og fremtidige tiltag. Brugsens generalforsamlinger byder på fuld forplejning og er et tilløbsstykke. Medlemmerne forkæles også med en grisefest om sommeren.

Brugsens bestyrelse
Formand: Lars Lykke, Gunhild Mikkelsen, Henrik Jensen, Laila Knudsen og Flemming Værden.

 
Brugsens kontaktoplysninger

Fur Brugsen, Sundevej 3A, 7884 Fur
Tlf.: 9759 3003
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Uddeler: Thomas Lindegaard

 
Åbningstider
Alle dage fra 7.30

Vinteråbningstider  7:30 – 19:00  (1 okt – 1 april)

Sommer åbningstider 7:30 – 20:00 (1 april – 1 okt)   
 
Vareudbringning
Vare der bestilles onsdag inden kl. 12, udbringes gratis på hele øen torsdag.

Kontakt personalet for nærmere info.

Der kan IKKE betales med mobilepay.
 
Apotek
I Fur Brugsen er der håndkøbsudsalg fra Sct. Clemens apotek i Nykøbing (tidl.Roslev Apotek.)
 
Pakkeekspedition
Der er ind- og udlevering af pakker fra PostNord - GLS og DAO i hele åbningstiden.

 
Tips og Lotto
 
Bake off
Friskbagt brød fra egen ovn
 
Benzin, diesel og Kosan Gas
OK Automattank. Åbent døgnet rundt.
OK Støtteforening for Fur Friskole.

 

 

 

 


Dette portræt er skrevet af John Brinch Bertelsen og senest revideret 25/04 2023. Send venligst info til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres.

Til toppen