Menu

Referat fra møde i Øudvalget mandag den 8. december 2014 kl 17.30 på Regitzesminde.

  • Skrevet af 

Til stede: Dorte Christensen, Jens Peder Hedevang, Hans Jeppesen. 

Fraværende: Betina Bugge, PerArne Tejlgaard.

 

1. Referat fra mødet den 11. august 2014.

Referat vedlægges.

Ad 1: Referatet blev godkendt.

 

2. Skolebuskørsel.

Ad 2: Det blev oplyst, at medlemmer af udvalget har fået henvendelser om, at børn, der har valgt en skole udenfor skoledistriktet, skal vente længe på en bus for at blive transporteret hjem. Det vedtoges at anbefale forældrene, at de selv kontakter den pågældende skole for at bede om at få tilpasset ringetiderne til bustiderne.

 

3. Ulstedvej om sommeren (beskidte biler).

Ad 3: Udvalgets formand har fået en henvendelse fra Ulsted Grundejerforening vedrørende den kommunale vej. Det blev i den forbindelse oplyst, at der havde været drøftelser med kommunens vejafdeling derom, og at afdelingen ikke har økonomisk mulighed for at vande vejen, Kommunen havde tilbudt at sætte skilte op, som gør opmærksom på, at man ikke skal køre for stærkt. Det foreslås grundejerforeningen, at den selv sørger for, at vejen bliver vandet. 

 

4. Kan vi gøre noget ved den megen kalk i vandet?

Spørgsmålet vil blive forelagt for Skive Vand inden mødet.

Ad 4; Spørgsmålet har været forelagt Skive Vand, jfr. mail til udvalgets medlemmer herom, der svarer, at der påregnes en ny boring på Fur i 2015, og at det muligvis medfører, at kalkindholdet bliver anderledes. Skive Vand kan ikke umiddelbart ændre på vandets hårdhedsgrad. Skive Vand oplyser, at kalkindholdet er 14-15, og at vand med hårdhedsgrad på 8 til 18 betegnes som middelhårdt. 

Det blev oplyst, at Innovation Fur arbejder med at løsningen problemet med den megen kalk i vandet.

Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at Skive Vand og Innovation Fur koordinerer initiativer for at løse problemet med den megen kalk. 

 

5. Reducering i færgetakster for godstransport

Ad 5: Det blev oplyst, at der vil blive fremsat lovforslag herom, således at de ændrede færgetakster kan træde i kraft 1. juni 2015.

 

6. Mobildækningen

Ad 6. Det forventes, at der vil komme nye oplysninger herom efter 1. februar 2015.

 

7. Mødeplan

Der foreslås følgende mødedatoer i 2015

Mandag den 16. marts kl 17.30

Onsdag dag den 17. juni kl 17.30

Tirsdag den 1. september kl 17.30

Onsdag den 9. december kl 17.30

Ad 7. Den foreslåede mødeplan blev godkendt.

 

8. Eventuelt.

 

 

Med venlig hilsen

Lone Knudsen

Sekretariatschef

Til toppen