Menu

Stor støtte til Fur Friskole

Stor støtte til Fur Friskole

Fur Friskole har siden sin start fået utrolig stor opbakning også fra øens handlende og erhvervsliv.  

Senest har Dagli´Brugsen på Fur foræret 7 splinternye symaskiner til Friskolen, som straks blev inddraget i undervisningen.

Henrik fra Fur Autoservice mente at skolen trængte til en ekstra industristøvsuger, så fluks kom der en ekstra støvsuger. Samme mening havde Fur El, så nu har Friskolen to nye støvsugere. Jonas på Fur Strand Hotel havde en elektrisk gulvvasker, han kunne undvære, så den indgår nu også i skolens rengøringsmateriel.

Dertil kommer de mange private, som har bakket op om skolen med alt fra brænde til porcelæn til køkkenet.

Fur Friskole siger tak til alle.

Til toppen