Menu

Rejsebrev: Studietur til Amsterdam

  • Skrevet af 
Rejsebrev: Studietur til Amsterdam

I starten af maj måned var jeg på en studietur til Amsterdam. Turen var en del af min uddannelse som grafisk designer. Jeg var så heldig at få et økonomisk tilskud fra Fur Uddannelsesfond, hvilket var en stor hjælp, da jeg selv skulle dække alle omkostninger ved turen.

Formålet med studieturen var at besøge nogle designbureauer for at få et realistisk indblik i, hvordan en færdiguddannet grafiker arbejder. Vi besøgte også en række museer med både nutidskunst og gamle klassikere, da grafisk design er visuelle udtryk, som er tæt knyttet til kunsten.  

Jeg blev meget inspireret af turen, og jeg var især vild med det kreative miljø i Amsterdam, og den måde bureauerne arbejder med opgaverne på.

Studieturen gav mig lyst til at tage min praktik i Holland. Jeg har nu fået kontakt med et designbureau i Amsterdam og skal være i praktik hos dem vinteren over. Jeg glæder mig meget til at komme afsted og prøve kræfter med at arbejde på et rigtigt bureau.

Claus Abild Hauge


Et typisk stemningsbillede fra Amsterdam

 

En typisk gade i Amsterdam. Yderst får vi fodgængere lov til at gå, mens bilister og cyklister har lige meget ret til vejen. Og så selvfølgelig en kanal midt i det hele

 

Vi var desuden på en dagstur til Rotterdam for at se nogle af byens bureauer. Byen er med sine splinternye højhuse en direkte modsætning til Amsterdams smalle gamle bygninger

 

Til toppen