Menu

Indvielse af Vinmark

Indvielse af Vinmark

Fredag den 27. juni blev Furs første vinmark indviet. Det skete hos Birgit og Søren Ladefoged, hvor seks familier er gået sammen om at plante 550 vinstokke. Selve plantningen skete allerede for et par måneder siden og vinstokkene er allerede i god vækst. Om tre år skulle det være muligt at plukke de første druer.

Trods truende regnskyer var mange mødt op for at markere dagen, hvor Fur kan siges at have fået sin første vingård.


Senest ændretOnsdag, 29 januar 2020 09:33
Til toppen