Menu

Furkunst.dk præsenterer et Fornemt koncertprogram for sommeren 2014

Furkunst.dk præsenterer et Fornemt koncertprogram for sommeren 2014

For to år siden arrangerede foreningen Furkunst.dk for første gang en sommerkoncert på Fur. Bestyrelsen havde kigget på foreningens formål og konkluderet, at musikken som kunst trængte til at blive promoveret på Fur. Initiativet blev ualmindeligt godt modtaget.

Sidste år blev det så til tre koncerter og i år afvikler foreningen i løbet af fire koncerter et spændende og alsidigt sommerkoncertprogram til glæde for øens beboere og de mange turister, der hver sommer strømmer til Fur.

 

Når man ser programmet, vil man bemærke det høje niveau, som der holdes og det er da også foreningens mål, at give koncertoplevelser ud over, hvad der er normalt på en sommerferieø. Foreningen tror, at de fire koncerter dækker et behov for en dybere musikalsk oplevelse. For selv om det er sommerferie – eller måske netop derfor – kan det jo være skønt at have roen og tiden til at nyde musik på det plan.

Som en koncertgænger sagde sidste år: ”Det var da godt nok utroligt, at man på den bette ø, kunne opleve så stor musik!”

 

Programmet ser således ud

 

09.07.2014 Koncert på Fur: Guitaren igennem 350 år.

Med Jonas Nordberg, Lut m.m.

Den svenske lutenist og guitarist Jonas Nordberg tilhører den nye generation af spændende musikere. En Cum Laude kandidat fra Mozarteum i Salzburg, Østrig. Han er et af de få mennesker i verden, som er en virtuos performer på både tidlige og moderne strengeinstrumenter, så som lut samt tidlige og moderne guitarer. Hans repertoire spænder fra den tidlige renæssances lut musik til de mest moderne scores – han spænder over en utrolig periode på mere end 450 års musikalsk udvikling.

Jonas Norsberg vil udføre musikken, men han vil også give publikum indsigt i den slags musik, der eksisterede før guitaren fandt sin nuværende moderne form . Programmet vil dække musik skrevet til renæssancens lut, baroklut og theorbo (en type meget stor bas lut med en rig og dyb lyd) og en tidlig form for guitar, som kun havde 5 strenge og en lille krop - det 18. århundredes 'norm' før udviklingen af den moderne guitar, som vi kender den i dag ..

 

Kort sagt, dette program er et musikalsk eventyr, der helt sikkert vil charmere, overraske og fascinere alle, der elsker guitar musik eller musik lavet på knipsede strenge.

 

 

 

 

16.07.14: MONTENEGRO JAZZTRIO 

Med Olivera Tičević, sang, Filip Gavranovic, guitar

og Ivan Marovic, kontrabas

I år vil den internationalt anerkendte sopran Olivera Tičević stille op med den roste arrangør / guitarist Filip Gavranovic og kontrabassist Ivan Marovic. De udfører et program, der vil ramme plet hos alle, der ønsker at genopleve nogle af jazzmusikkens højdepunkter i det 20. århundrede. Montenegro Jazz Trio vil præsentere en aften med jazz musik fra jazzens guldalder i røgfyldte natklubber, når folk som Frank Sinatra, Duke Ellington og Django Reinhardt var kendte navne i film og tv samt i de bedste jazzklubber i New York, Paris og San Francisco med gyldne numre som Round Midnight, Body and Soul, Hwisper not, Over the Rainbow, Summertime, Autumn leaves og mange flere.

 

Montenegro Jazz Trio har optrådt på top Jazz festivaler overalt i Europa samt har haft optrædener i verdensberømte jazzklubber i New York, Paris og Amsterdam. 

 

I øvrigt er denne koncert, den første gang, der inviteres til jazz på Fur under konceptet ’Strengeleg’. Det er en koncert, der uden tvivl vil appellere til elskere af al slags musik, og helt sikkert en musik, hvor man kan chille ud ', i bedste lounge stil i den lune sommeraften.

 

 

23.07.2014: Klassisk Guitar

Med: DUO PSALLEIN - Mikkel Egelund, guitar og Simon Wildau, guitar

Den klassiske guitarduo "Duo Psallein", bestående af guitaristerne Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau, blev dannet i år 2009 op til en koncertrække i Bergen arrangeret af Det Jyske Musikkonservatorium. Efter et par år adskilt, grundet studieophold i henholdsvis Køln og Barcelona, er duoen nu aktiv igen og har senest medvirket ved P2's kammermusik- konkurrence 2014.  

 

Den internationale prisvindende guitarist Mikkel Egelund Nielsen er født og opvokset på Bornholm, hvor han som 8-årig begyndte sine guitarstudier på Bornholms musikskole.  Mikkel har deltaget i en lang række festivaler verden over og været finalist ved flere store internationale konkurrencer. Vigtigst kan her nævnes 1. prisen ved ’London International Guitar Competition 2013’. 

 

Simon Wildau (f. 1990) begyndte at spille guitar i en alder af 11 år. Allerede som 13-årig gjorde han sig bemærket ved konkurrencer, som f.eks. Berlingske tidendes klassiske musikkonkurrence, hvor han blev udvalgt til at spille til præmieoverrækkelsen i det gamle radiohus. Som 17-årig vandt han tre priser: Kammermusikprisen, førsteprisen- og talentprisen ved årets udgave af 'Spil for livet' i Århus Musikhus.

 

Alle koncerter afvikles i Fur Forsamlingshus, hvor furkunst.dk i forvejen har sin store fællesudstilling.

Koncerterne begynder alle kl. 20.

Der vil være mulighed for køb af øl, vin og vand. Billetter købes ved indgangen.

 

30.07.2014. Folkemusik

Djursland Spillemænd laver en koncert med to afdelinger. En ”sid ned”-afdeling med præsentation af de 12 åkjærsange, som de har lavet et helt nyt album med her i maj måned. De har været loyale over for melodierne men lavet deres egne arrangementer og fortolkninger.

Derefter er der to timers folkemusik med dans, sådan som vi kender det fra andre arrangementer med ”spillemændene”. En værdig afslutning på juli måned.

 

 

Senest ændretLørdag, 02 august 2014 10:18
Til toppen