Menu

Påskeudstilling i Culturen på Fur

  • Skrevet af 
Påskeudstilling i Culturen på Fur

Tre kunstnere – Trio Forte – udstiller fra lørdag d. 12. april til og med d. 21. april.

Lilian D Christensen, Birgitte Støttrup og Gunnar Splint udgør Trio Forte.

Gunnar Splint drejer i træ. De mest vidunderlige skåle, lampeskærme, brocher og meget mere.

Her kommer mange sanser i brug: kønt for øjet, dejligt at røre ved og sikke en duft. Alle træsorter er i spil. Gunnar arbejder også organisatorisk med kunsthåndværkerne og kunstnerne på Fur, idet han er medlem af bestyrelsen i furkunst.dk

Lillian Dalsgaard Christensen er en eksplosiv kolorist. Der er knald på farven, og et voldsomt udtryk møder beskueren. Lillian maler med hjertet, og udtrykket er ligefremt. Der er ikke noget fedteri, vi får det lige ud af posen. En meget modig maler!!

Birgitte Støttrup er ud over at være maler også medlem af bestyrelsen af furkunst.dk. Birgitte er en alsidig maler, der bevæger sig fra modelbilleder, portrætter over landskaber til menneskeskildringer i sociale sammenhænge. Tit er farverne stærke, men altid afpasset motivet.

Vi har her kunsthåndværk af højeste kvalitet, abstrakt maleri og naturalistisk billedkunst.

Senest ændretTirsdag, 08 april 2014 19:01
Til toppen