Menu

Sig JA TAK til Danmark på FUR Camping

  • Skrevet af 
Sig JA TAK til Danmark på FUR Camping

FUR Camping skyder den nye campingsæson i gang med at hejse nyt flag og opsætte et nyt skilt med et nyt logo. Samtidig bliver campingpladsen præsenteret på en helt nydesignet webportal. Det sker som en del af campingpladsens medlemskab af DK-CAMP, der vil have flere gæster ud på de danske campingpladser og dermed sige JA TAK til Danmark. FUR Camping ligger stadig samme sted, som den altid har gjort. Nu er vinterens forberedelser snart overstået og campingpladsen er parat til at tage imod gæsterne. Heldigvis er der rigtigt mange gæster, der ønsker at holde ferie på campingpladsen. Men det er langt fra tilfældet på alle campingpladser i Danmark. 

Flere skal campere

FUR Camping vil som medlem af DK-CAMP, som er Danmarks største sammenslutning af campingpladser, være med til at få flere feriesultne gæster til at få øjnene op for det dejlige i at holde ferie på en campingplads. 

I den forbindelse har DK-CAMP fået nyt logo og et nyt slogan, der hedder ”JA TAK til Danmark”. Det er det, som FUR Camping markerer ved at hejse DK-CAMP’s nye flag op og sætte et nyt skilt på væggen op til sæsonstarten. 

”Vi er medlem af DK-CAMP sammen med 312 andre campingpladser i Danmark. Vi ønsker, at mange flere mennesker får øjnene op for, at camping som ferieform er et godt udgangspunkt for at få gode og autentiske oplevelser i Danmark. Derfor er vi med til at udbrede kendskabet til camping under sloganet ”JA TAK til Danmark”. Budskabet er, at du ved at bo på en campingplads, i højere grad end tilfældet er for andre ferieformer, kan komme helt tæt på de arrangementer og oplevelser, du ønsker at tage del i”, fortæller Betina og Brian, der forpagter FUR Camping. 

Bo i centrum af oplevelserne 

Gæster, der besøger FUR Camping, siger for alvor JA TAK til Danmark, i det de er tæt på lokale attraktioner og seværdigheder som Knudeklinten, der kandiderer som Naturverdensarv, muligheden for at finde 55.000.000 år gamle fossiler eller se udstillingen på Fur Museum, en rundvisning på Fur Bryghus, oplevelsen af det unikke ø-liv og dens storslåede naturfænomener. Fur er ideelt til vandre- og cykelture. Men en del af pakken ved at bo på campingpladsen er også et besøg på campingpladsens restaurant, der holder åbent hele sæsonen, og serverer måltider både morgen, middag og aften. FUR Camping tilbyder med stor en succes et helt weekendophold i egen vogn, inklusiv højtbelagt smørrebrød med lokal øl og snaps til frokost lørdag, og afslutning med brunch søndag. 

Desuden holder FUR Camping forskellige arrangementer hen over sæsonen. Lær fx at brygge din egen øl: et ølkursus, hvor deltagerne får 10 liter færdigt øl med hjem, eller markedsdage og besøg af ”Byggepladen”, en entusiastisk LEGO-forening, der med stolthed viser deres byggemodeller frem. ”Vi håber selvfølgelig, at vores gæster blive så længe som muligt hos os. Men hvis de ønsker det, kan de jo hurtigt sætte campingvognen på krogen eller booke en hytte, mobilhome eller et telt på en af vores kollegers campingpladser. På den måde siger gæsterne ”JA TAK til Danmark”. Det handler for vores gæster om at opleve alt det, de ønsker – og bo lige i centrum af det. Det kan du for alvor gøre, hvis du bor på en campingplads”, fortæller Brian Sørensen. 

FUR Camping skyder åbner til en ny sæson 28. marts og har åbent indtil 28. september. 

Er du interesseret i at besøge FUR Camping for at finde ud af om campingferie er noget for dig og din familie, er du altid velkommen til at besøge campingpladsen. Du skal blot melde din ankomst i receptionen. Du kan booke ophold på www.FURcamping.dk eller på en anden campingplads på http://www.dk-camp.dk/. 

Kontakt 

FUR Camping kan kontaktes på tlf.97 59 33 33 for flere oplysninger. 

Senest ændretLørdag, 29 marts 2014 13:10
Til toppen