Menu

Jul på Fur

Søndag den 29. november fra kl. 13.00 – 17.00 er der ”Jul på Fur”. Selv på Fur er det svært at benægte, at julemåneden og julen står for døren. Traditionen tro markeres dette på Fur med, at forretninger og butikker - 20 i alt - holder åbent søndag eftermiddag den 29. november fra kl. 13.00. Det betyder, at der på Fur denne dag er livlig trafik på kryds og tværs af øen

Søndag den 29. november  fra kl. 13.00 – 17.00 er der ”Jul på Fur”.

Selv på Fur er det svært at benægte, at julemåneden og julen står for døren. Traditionen tro markeres dette på Fur med, at forretninger og butikker - 20 i alt - holder åbent søndag eftermiddag den 29. november fra kl. 13.00. Det betyder, at der på Fur denne dag er livlig trafik på kryds og tværs af øen. Fra Bryghus længst mod vest, ”På Herrens Mark” på Blegagervej længst mod nord, Fur Kaffe mod syd og til Nederby og havnens forretninger mod øst vil der være livlig trafik af furboer, der prøver at nå hele raden rundt. Overalt vil der blive taget godt mod folk og samtidig mulighed for at gøre en god handel. På museet vil der blive en demonstration af den nye version af Furs egen hjemmeside FurNyt.

Igen i år er der stort julelotteri  og hele 57 forretningsdrivende og foreninger har skænket præmier. Spejderne og Fur Bådelaug sælger lodder i de åbne forretninger.

Som noget nyt er der i år, har Dagli’Brugsen på Fur Sponsoreret et stort juleshow ved havnen. Det er to klovne Mone og Fricco, der ifølge rygtet tilsammen udgør et spøjst makkerpar, der lever i en verden af evige misforståelser, så man aldrig ved, hvad det næste bliver. Denne del finder sted kl 16.30 på havnen.

Når Mone og Fricco kl. 17.00 er færdige med deres løjer, tænder Sogneforeningen juletræet. Derefter trækkes der lod om gevinsterne. For de voksne er hovedgevinsterne et kro ophold for to samt fire gavekort á 500 kr. mens der til to heldige børn venter to gavekort på hver 500 kr

23.11.2009
Knud Peder Jensen

Til toppen