Menu

Akvareltur til Toscana

Lørdag den 29.august drog Alek Krylow og Jette Herne til Toscana med 21 kursister, som skulle deltage i en uges akvarelkursus. Målet var Roggio, en lille charmerende bjerglandsby i Apeninerne, ca 850 m over havets overflade, med ca. 180 fastboende

Lørdag den 29.august drog Alek Krylow og Jette Herne til Toscana med 21 kursister, som skulle deltage i en uges akvarelkursus. Målet var Roggio, en lille charmerende bjerglandsby i Apeninerne, ca 850 m over havets overflade, med ca. 180 fastboende.

Roggio er typisk italiensk,  små snævre gader, de fleste meget stejle, med hyggelige tætliggende huse med røde tegl. Dog fandtes flere huse med meget høj rejsning og stråtag fremstillet af majssivene, en gammel lokal byggestil.

Det blev malet huse, bjerge, kirken på toppen af byen, blomsterkummer og flotte udsigter, og resultaterne blev vist på en lille udstilling i hotellets gård, en udstilling som blev set af rigtigt mange af  landsbyens beboere.

Senere havde vi så afsluttende middag med typiske italienske specialiteter: antipasti, cannelloni, samtimbocca og tiramisu, og selvfølgelig vin ad libitum.

I ugens løb havde vi to dejlige udflugter, en til den kendte gamle middelalderby Lucca og på hjemturen besøg i Castelnouvo, hvor vi som aftensmad smagte en masse forskellige italienske delikatesser i en forretning. Ganske usædvanligt og pragtfuldt!

Den anden udflugt gik til Campocatino , hvor nogle malede den helt utroligt flotte natur, mens andre gik en vandretur i bjergene med vores meget dygtige guide, Ulrich. De beså bl.a. et marmorbrud på vejen. Vort hotels unge ejer kom ud til os med den skønneste picnicfrokost bestående af helt friske italienske lækkerier og vin. Herligt.

Alt i alt, en pragtfuld tur.
Alek og Jette - 14.09.2009

 

Til toppen