Menu

Har du set dådyrene på Fur?

Det kommer nok som en overraskelse for de fleste. Kan det virkelig passe? Er der dåvildt på Fur? Sådan nogle har vi da aldrig set, vil mange sikkert sige, men historien er god nok

Det kommer nok som en overraskelse for de fleste. Kan det virkelig passe? Er der dåvildt på Fur? Sådan nogle har vi da aldrig set, vil mange sikkert sige, men historien er god nok.

Nogle af jægerne har snakket om det længe. Andre har tvivlet på det lige så længe. Det kan ikke passe, for vi har aldrig set dådyr. Beviset kom på en jagt i oktober. Da blev der skudt en ung dåhjort, så snakken er god nok. Der er dåvildt på Fur.

Fur Museums kulturhistoriske inspektør har gennem nogle år indsamlet oplysninger om jagten på øens råvildt. Der er skabt et utroligt godt samarbejde med langt over 100 jægere, som går eller har gået på jagt på Fur. Læs mere om Furs usædvanlige råvildtsbestand her på FurNyt. Artiklen "Bukkejagten begynder" kan findes i hjemmesidens arkiv.

Jægerne har med stor velvilje fortalt om jagten på råvildt, men der er også begyndt at komme fortællinger om andre hjortearter. Når de enkelte jægeres fortællinger samles, tegner der sig et spændende billede af, hvordan en ny hjorteart er ved at få fodfæste på Fur.

Det begyndte vist nok for omkring 6 år siden. På en efterårsjagt var der et par jægere, der fik sig en stor overraskelse. Inde fra en bevoksning lød der et voldsomt spektakel, mosebunden nærmest gyngede, og ud trådte en meget stor hjort. Jægeren troede knap sine egne øjne. Det var en dåhjort. Han var ikke det mindste i tvivl, for kun dåhjorten bærer et så stort, skovlformet gevir.

Ikke så underligt, at bunden gyngede. En fuldvoksen dåhjort kan veje helt op til 140 kg. Til sammenligning vejer en råbuk kun omkring 30 kg.

Næste observation er fra foråret 2003, hvor en jæger så to dåer - altså to hundyr. De har uden tvivl været drægtige, så de må have fået to dåkalve i juni/juli 2003.

I 2006 fik en knallertkører sig noget af en overraskelse. Manden så til sin forundring en stor hjort, der løb over vejen lidt længere fremme. Han bemærkede det store gevir, og at hjorten travede. Den sprang ikke, ligesom rådyrene gør det. Det må næsten have været den store dåhjort, der viste sig endnu engang.

Med en fuldvoksen hjort og to dåer må der være kommet to nye kalve igen i somrene 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008.

Dåkalve bliver kønsmodne som knap 1 ½ år gamle, og de føder første gang som to-årige. Hvis vi går ud fra, at de to kalve fra 2003 var en dåkalv og en hjortekalv, så skulle dåkalven altså føde sin første kalv i sommeren 2005, og denne kalv (hvis det er en dåkalv)føder første gang i 2007.
Tilsvarende må dåkalve, der blev født 2006, få deres første kalve i 2008.

Den beregnede dåvildtbestand på Fur kan derfor i sommeren 2008 være på maksimalt 28 dyr. Det er dog et teoretisk tal, for langt fra alle dyr har overlevet.
Både kalv og då kan dø under fødslen. Rævene har taget deres part af småkalvene. Og de gamle dyr kan dø af sygdom eller ved et uheld.

Især rævene tager deres "bid af kagen" - endda et ganske stort bid. Rævene tager ofte mere end 50 % af rålammene. Hvis det samme er tilfældet med dåkalvene, er dåvildtsbestanden nu vinteren 2008-09 på højest 12-14 dyr.

Også dette tal er i overkanten. I december 2006 ringede Falck til en sweixhundefører, der skulle lede efter et påkørt dådyr. Da hundeføreren nåede frem, kørte en bil fra stedet. Hunden fandt dyret, men kun indvoldene. Dyret var brækket, og kroppen fjernet!

Hvis du kan fortælle mere om den sag, så kontakt venligst museumsmanden!

Foråret 2007 fandt en hund et skindstykke, der blev indsendt til Kalø. Her bestemte biologerne at skindet stammede fra et dådyr. Hvordan dyret er gået til, vides ikke.

Med den skudte hjort fra oktober 2008 er der altså tre dådyr, som vi med sikkerhed ved er gået til. Der kan være endnu flere. Derfor er bestanden næppe mere end 9-11 dyr. Måske endda endnu mindre.

Der har i mange år været en stor bestand af dåvildt på Livø. Også i Salling har der i mange år været dåvildt under hegn blandt andet ved Eskjær. Herfra har dyr, der er sluppet ud, etableret en fritlevende bestand i øst og nordsalling. Også i vestsalling er der nu fritlevende dåvildt, der ligeledes stammer fra dyr, der er sluppet ud af indhegninger. Man regner med, at der nu er mere end 100 fritlevende dådyr i Salling.

Selv om dåvildtet svømmer udmærket, så forekommer en svømmetur fra Livø og til Fur rimelig lang. Vejen fra Salling til Fur er væsentligt kortere, så mon ikke Furs råvildt stammer herfra?
Hvis det er Eskjærdyr, der har bredt sig til Fur, skal jægerne ikke være kede af det. Dyrene på Eskjær stammer fra Dyrehaven ved København, og den bestand tæller nogle af verdens stærkeste dåhjorte.

I hele Danmark regner man med, at der er omkring 5.500 dådyr ude i den fri natur. Hertil kommer ca. 2.000, der holdes under hegn.

De fleste af os kender dåvildt fra dyrehaver, hvor de færdes i store flokke (i jægersprog rudler) ude i det åbne terræn.

Ude i den fri natur er dåvildtet derimod kendt for at kunne færdes i ubemærkethed. Det er den lille bestand på Fur også et godt eksempel på. Selv om der vel er mindst en 6-8 dyr, så har kun få set dem.

Hvis du har set dåvildt på Fur, så vil museumsmanden være taknemmelig for at høre om din iagttagelse. Den kan mailes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Din fortælling kan være endnu en lille brik i historien om en ny hjorteart på Fur. Selv den mindste iagttagelse har interesse.

John Brinch Bertelsen
6/1 2009

Til toppen