Menu

Skiveegnen – Oplevelser for alle sanser

Skive, Salling, Fur og Nordfjends har alt det, en ferie i Danmark kan byde på, uanset om man er til natur eller kultur – aktiv ferie eller afslapning og wellnes – camping eller hotel. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters nye turistbrochure ”Skiveegnen – Oplevelser for alle sanser” fortæller i ord og billeder om Skiveegnens mange tilbud til såvel turister som lokale borgere. En flot, præsentabel – og frem for alt – meget informativ brochure, der er bygget op efter devisen ”Ét billede siger mere end tusind ord”

Skive, Salling, Fur og Nordfjends har alt det, en ferie i Danmark kan byde på, uanset om man er til natur eller kultur – aktiv ferie eller afslapning og wellnes – camping eller hotel. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters nye turistbrochure ”Skiveegnen – Oplevelser for alle sanser” fortæller i ord og billeder om Skiveegnens mange tilbud til såvel turister som lokale borgere. En flot, præsentabel – og frem for alt – meget informativ brochure, der er bygget op efter devisen ”Ét billede siger mere end tusind ord”.

Turistbrochuren er Skiveegnens ansigt udadtil og de 40.000 eksemplarer distribueres over hele Danmark – og er naturligvis fremme i forreste række på de ferie- og uddannelsesmesser, som Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenterets medarbejdere deltager i.

-Vi har endnu engang oplevet en utrolig flot opbakning fra annoncørerne, fastslår turistkonsulent Mona Kayser fra Erhvervs- og Turistcenteret, der konstaterer, at de mange annoncer fra egnens overnatnings- og spisesteder, turismevirksomheder og handlende er med til at give et alsidigt og dækkende billede af, hvad Skiveegnen kan byde på.
Som noget nyt, har turistbrochuren i år også et yderst brugervenligt kortmateriale, der på en enkel og overskuelig måde viser egnens aktiviteter & oplevelser, shoppingmuligheder, spise- og overnatningssteder m.m.

-Frem for at fylde brochuren med mange ord og lange forklaringer, har vi lagt vægt på at vise lækre billeder og gøre teksterne korte og informative, siger Mona Kayser, der tilføjer, at turistbrochuren er trykt på kraftigt, mat papir – hvilket er med til at gøre den endnu mere indbydende.

Naturligvis er turistbrochuren i første omgang møntet på at fortælle turister og gæster om Skiveegnen, men Erhvervs- og Turistcenteret har erfaring for, at den i lige så høj grad bruges af lokale borgere, der har lyst til at gå på opdagelse på deres hjemegn eller som bruger brochuren i forbindelse med besøg af venner og familie.

-Vi håber naturligvis, at såvel turister som lokale vil nyde de mange smukke billeder og dermed får lyst til at have brochuren liggende fremme som et opslagsværk eller som en appetitvækker til at søge yderligere oplysninger, lyder opfordringen fra turistkonsulenten, der understreger, at turistbrochuren er at finde hos egnens turistaktører samt naturligvis på Turistbureauet i Skive og hos de lokale turistinformationer på Fur og ved Spøttrup Borg,

Brochuren findes her: http://www.furnyt.dk/furnyt/images/files/Oplevelser_for_alle_sanser.pdf

06.02.2009

Yderligere oplysninger:

Bureaumedarbejder Birthe Vestergaard
Tlf. 9614 4161 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Til toppen