Menu

Pakkespil på Ældrecenteret

Pakkespil på Ældrecenteret

Mandag eftermiddag den 9. december havde vi i Ældrecenterets Venneforening dette års sidste arangement i Ældrecenterets spisesal, hvor vi hyggede os sammen i et par skønne timer.

Efter at karen-Margrethe havde budt os velkommen, og vi havde sunget et par julesalmer, fik vi vores kaffe, hvor vi fik masser af dejlige æbleskiver til, inden vi gik i gang med pakkespillet, også kaldet: “Spil på sekseren”. Vi skulle hver medbringe en pakke, som efter at de var delt ud på bordene spillede om med en terning, og når vi havde slået en sekser, måtte vi tage en pakke, og i sidste omgang var spillet på tid, og vi måtte tage dem fra hinanden, og så gik det som det altid gør, når vi afsluttede spillet, at nogle fik flere pakke og andre ingen.

Der var mange flotte gevinster, men den bedste syntes jeg, var en flot trøje, som Rita Andersen vandt, og hun iførte sig den med det samme.

Da spillet var afsluttet, sluttede vi eftermiddagen med Gløg og klejmer. Det var en god eftermiddag.

12.12.2013
Erik Th. Nielsen

Senest ændretTirsdag, 31 december 2013 21:55
Til toppen