Menu

Fur skole som kulturhus

Skolegruppe, der siden forsommeren har arbejdet på at etablere en friskole på Fur, havde onsdag aften den 13. november inviteret øens foreninger og fonde til møde. Formålet med mødet var, at afdække om der var et ønske/behov for at lave et fælleskulturhus på Fur sammen med friskolen.

Ca. 30 mødte op og efter velkomst og en status, hvor friskoleprojektet står nu, blev deltagerne delt om i tre grupper, der hver for sig diskuterede hvilke muligheder den nye situation åbner for øens foreningsliv

Skolegruppe, der siden forsommeren har arbejdet på at etablere en friskole på Fur, havde onsdag aften den 13. november inviteret øens foreninger og fonde til møde. Formålet med mødet var, at afdække om der var et ønske/behov for at lave et fælleskulturhus på Fur sammen med friskolen.

Ca. 30 mødte op og efter velkomst og en status, hvor friskoleprojektet står nu, blev deltagerne delt om i tre grupper, der hver for sig diskuterede hvilke muligheder den nye situation åbner for øens foreningsliv.

Der kom mange forslag på bordet. Flere foreninger efterspurgte lokaler, hvor de kunne holde bestyrelsesmøder, andre havde brug for rum, hvor de kunne opbevare ting. Aftenskole og muligheden for fælles morgenbord en gang imellem var andre forslag. Opvarmet saltvandssvømmebad om sommeren, hvor skolens store solvarmeanlæg ikke kan udnyttes, da børnene er på ferie, var også en mulighed. Atter andre efterlyste lokaler, hvor erhvervsliv og andre kunne afholde kurser for medarbejderne. Ofte er man nødt til at holde dem uden for øen. Motionscenter blev også nævnt, som en mulighed, ligesom at skoleklasser, der besøger Fur ofte har brug for at sted, hvor de kan samles og eventuelt undervises. Net cafe var også et område, som halter bagefter.

Resultatet af mødet var, at der var bred enighed om, at der skulle arbejdes for, at gøre Fur Skole til Kulturhus. Men der var også enighed om, at det skulle ske på en måde, som man ikke tog luften ud af de mange gode private initiativer, der allerede er på øen, men at det skulle ske i et samarbejde. Men den melding går Skolegruppen nu videre med projektet

Næste skridt bliver at børnene til den kommende friskole skal indskrives. Indskrivningen er i øjeblikket i gang, og forventes færdig i nærmeste fremtid. Derefter bliver der stiftende generalforsamling i den Selvejende Institution Fur Friskole. Bestyrelsen får som sin første opgave, at sikre sig undervisningslokaler til skolestarten 1. august 2014. Enten som ejer af skolebygningerne, eller som lejer. Fur Friskoles Støtteforening, der blev stiftet for et par måneder siden, havde en af sine første opgaver, idet den gav kaffe til alle deltagerne.

18.11.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen