Menu

Dannelsen af et nyt folkeligt fællesskab

Skive Folkeblad - 9. juni 2008 - Knud Peder Jensen

Skoledebatten – eller ”Skole-oprøret” som det i en leder den 2. juni i Skive Folkeblad er blevet døbt, raser over hele Skive storkommune. Spørgsmålet er, om den protestbølge, der er skabt, kan være den gnist, der puster liv i det folkelige fællesskab, som mange har savnet.

I lederen ser chefredaktør Ole Dall det som et sundhedstegn, ”at elever og forældre og lærere markerer sig så stærkt i debatten”.

At mange har engageret sig i debattet, er uomtvisteligt. Sjældent har tilstrømningen til stormøder været større end i denne tid, hvor skolenedlæggelse eller flytning af overbygning står på menuen.

Aktionsmøder har fulgt efter stormøderne, mindre grupper blev dannet. Nogle er blevet sat til at bruge det skrevne ord som våben, mens andre har taget sig af de praktiske ting som maling af skilte, afholdelse af happenings, uddeling af løbesedler, kontakt til pressen og meget mere.

De mange møder og aktioner har betydet, at folk igen er begyndt at snakke sammen på tværs af alder og arbejdsskel. Arbejderen, håndværkeren, bonden, gymnasielæreren, it-manden, – folk med alle mulige baggrunde sætter sig pludselig sammen om en fælles sag.

Mange af landets kloge hoveder, der har beskæftiget sig med den slags, har ment, at det eneste, der kan samle moderne mennesker, er protestbevægelsen. Folk har nemlig ikke noget fælles ud over modstanden mod den ”onde” fjende, og så snart konflikten er løst, falder bevægelsen fra hinanden.

Men spørgsmålet er imidlertid, om dette i alle tilfælde er rigtigt. Selvom debatten i det nuværende  oprør er startet som en protest mod politikernes handlen hen over folks hoveder, så er der samtidig skabt et sammenhold og nærvær, som måske har kimen til noget, der rækker ud i fremtiden. Mand og mand i mellem snakkes der mere og mere om, at kan vi ikke få det, som vi vil have det, så laver vi vores eget. Folk har opdaget,  at det ligefrem er sjovt at være sammen med andre - sjovt at skabe noget sammen. Den følelse kendte de unge på Skive egnen også til i 1880’erne.  Det skete i en periode, hvor folk følte mere og mere harme mod det politiske styre med den konservative statsminister , eller som det hed dengang: konseilspræsident,  Estrup i spidsen. Folk blev skattenægtere og deltog i demonstrationer – eller som man vil sige i vore dage: var med i protestbevægelser. Men i protestens kølvand skød det ene forsamlingshus, mejeri og brugsforening op efter det andet. Vor egen berømte Jeppe Aakjær mindedes også 1880’erne som en god tid, selvom der, som han sagde,  også drev megen varm luft ad væggene og op i den blå luft, så var der alligevel en kampgejst og evne til at sætte i gang, som her mere end 100 år efter stadig mærkes følgerne af.

Måske har politikerne i Skive Kommune ufrivilligt været med til at vække det slumrede folk, der ellers  var faldet i dyb søvn efter den årelange forbrugsfest. Pludselig har handling sæt ord på det savn af fællesskab, som mange har talt om, men som det er uendeligt svært at skabe.

Ole Dalls konklusion i lederen er, at  ”Skive Kommune bør også lytte – og lære.”

Det må tiden så vise, om den gør, ellers:

skal det ikke undre, om der snart indkaldes til møde, hvor dagsordenen handle om friskolen, så det bliver stedet, hvor børnene fra ”Ødemarken”  i Nordsalling skal undervises. Thise og dens friskole  er et godt eksempel på, at en lille protestspire kan vokse sig stor og stærk.

Knud Peder Jensen,
Boagervej 3, 7884 Fur

Senest ændretOnsdag, 01 januar 2014 11:28
Til toppen