Menu

Far og datter udstiller i Culturen på Fur

  • Skrevet af 

Søndag den 28 juli rykker Gunnar Dalsgaard Christensen – også kaldet ”Splint” og hans datter Lillian Dalsgaard Christensen ind i Culturen på Anders Sørensens Vej 7 på Fur

Søndag den 28 juli rykker Gunnar Dalsgaard Christensen – også kaldet ”Splint” og hans datter Lillian Dalsgaard Christensen ind i Culturen på Anders Sørensens Vej 7 på Fur.

Gunnar ”Splint” har drejet i 35 år. Han forvandler de dejligste træsorter til smukke ting i sit kunstdrejeri på Hvirpgade på Fur. Smukt for øjet, dejligt at røre ved og skønt at dufte til.

”Alt træ er spændende, man ved ikke hvad der dukker op, når man begynder at arbejde i det.” siger Gunnar.

Gunnar er vendt hjem til Fur efter 43 år i Aarhus, og det nyder han og fruen Inga hver eneste dag.”Det er naturen, her er fred og ro. Det er dejligt, at arbejde sådan et sted”.

Lillian bor stadig i Aarhus, og hun er glad for storbyens pulserende liv, men hun holder meget af at komme til Fur, hvor er kommet hele sit liv.Lillian maler med hjertet. Hun bruger maleriet til at udtrykke sine følelser, som de er i det nu, hvor hun maler. Det giver nogle meget udtryksfulde billeder med stærke farver. På udstillingen i Culturen viser Lillian et bredt spekter af sindsstemninger, fra de lyse rene klare rene farver helt over i det mørkegrønne brungrumsede. Lillian D Christensen arbejder med acryl på lærred.

Søndag den 28. juli til søndag den 11. august.

Åbent alle dage fra kl. 13-17.

Med venlig hilsen Troels Madsen
www.karolineshus.dk

Til toppen