Menu

Borgermøde - Fremtidens Fur Skole

  • Skrevet af 

Tirsdag den 18. juni kl. 19.00 indkaldes der til borgermøde i Fur Forsamlingshus om situationen for Fur Skole efter at kommunens Børne- og familieudvalg har indstillet skolen til lukning fra 1. august 2014

Tirsdag den 18. juni kl. 19.00 indkaldes der til borgermøde i Fur Forsamlingshus om situationen for Fur Skole efter at kommunens Børne- og familieudvalg har indstillet skolen til lukning fra 1. august 2014.

Forældre, bedsteforældre, unge, kommende forældre, forretningsdrivende, virksomhedsejere, mulige tilflyttere, kort sagt alle, der på den ene eller anden måde vil blive berørt af skolens eventuelle lukning opfordres til at møde op.

På mødet vil ”Skolegruppen”, der er en kreds af forældre til børn på Fur, fremlægge deres tanker om, hvad der kunne blive en fremtidens skole på Fur.

Dernæst oplæg ved konsulent for Dansk Friskoleforening, Morten Møller, der fortæller om det at oprette en friskole.

Herefter er tiden inde til kommentarer og debat omkring aftenens oplæg.

Yderligere oplysninger om mødet kan fås hos

Berit Bladt Johannesen på mobil 23295418

Med venlig hilsen ”Skolegruppen” - 13.06.2013
 

Senest ændretOnsdag, 19 juni 2013 19:06
Til toppen