Menu

Møde om færgetakster og havnen i Fur Forsamlingshus

  • Skrevet af 

Mandag den 4. marts var der indkaldt til borgermøde i Fur Forsamlingshus. Anledningen var, at der grundet et stort underskud i færgeriet er planer om at forhøje billetpriserne og reducere antallet af færgeafgange

Mandag den 4. marts var der indkaldt til borgermøde i Fur Forsamlingshus. Anledningen var, at der grundet et stort underskud i færgeriet er planer om at forhøje billetpriserne og reducere antallet af færgeafgange

Fra Skive Kommune deltog formanden for udvalget Teknik og Miljø, Anders Bøge.

Dorte Christensen fra Fur Sogneforening bød den fyldte sal velkommen og første punkt på mødet var havnen, der efter manges mening ikke ydede sejlerne den service, de kunne forvente og i det hele taget var blevet forsømt siden havnefogeden blev sparet væk.

Anders Bøge meldte imidlertid hus forbi, idet der ingen meldinger var kommet herom fra havnerådet. Det viste sig, at rådet ikke havde holdt møde siden juni sidste sommer. Rådet vil nu blive indkaldt.

Med hensyn til færgeriet, blev der fra mange sider advaret mod at reducere antallet af afgange, ligesom at takstforhøjelser ifølge de fremmødte heller ikke var nogen god ide. Derimod var der stor enighed om, at statens ø-tilskud måtte kunne bruges.

Problemet var imidlertid, at ø-pengene var gået i den store kasse uden at være øremærket.

Mødet varede et par timer, hvor mange ideer til, hvordan der kunne opnås besparelser, blev fremlagt.

Dagen efter var der møde i Teknik og Miljøudvalget.

Udvalgets indstilling var:

”Det anbefales, at der findes besparelser på ca. 1,1 mio. kr. ved ændring af diverse takster jvf. bilag samt fællesindkøb med Hvalpsund og forskellige driftsoptimeringer. Restbeløbet rejses som et faresignal til forventet regnskab pr. 31/3-13
Det anbefales i øvrigt, at ø-tilskuddet synliggøres i budgetdrøftelserne fra 2014.

Se det fulde referat af mødet i Teknik og Miljøudvalget den 5. marts 2013.:

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=skive&page=document&docId=30684

11.03.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

Til toppen