Menu

Ny runde gratis energirådgivning på Fur

  • Skrevet af 

Dagene bliver kortere. Temperaturen falder. Vinden rusker. Vi er midt i efteråret, og snart melder vinteren sig på banen. Med andre ord; fyringssæsonen står for alvor for døren. Og det gør det endnu mere relevant at se på, hvor meget energi du bruger i dit hus

Dagene bliver kortere. Temperaturen falder. Vinden rusker. Vi er midt i efteråret, og snart melder vinteren sig på banen. Med andre ord; fyringssæsonen står for alvor for døren. Og det gør det endnu mere relevant at se på, hvor meget energi du bruger i dit hus.

Sidste år startede et tilbud til alle Furboere: De kan få et gratis energitjek og besøg af en energirådgiver, der gennemgår deres huse i forhold til forbrug af el og varme.

 

Bor du på Fur kan du få et gratis energitjek af en energirådgiver

Og nu starter anden runde af de gratis energitjek:

- Første runde af vores energirenovering har været en kæmpe succes: Over 130 husstande på Fur har benyttet sig af muligheden for at få et gratis energitjek. I denne årstid er det for alvor relevant igen at få tjekket huset igennem for at se, om der er noget, man kan gøre for at optimere ens energiforbrug, siger energirådgiver Frank Hesel fra EnergiMidt.

Tjek af husets klimaskærm
Et energitjek indeholder et tjek af husets klimaskærm. Frank Hesel forklarer:

- Et energitjek undersøger husets klimaskærm. Det vil sige loft, isolering, hulmur og gennemgang af døre og vinduer. Ud fra det får vi en snak om husets energiforbrug, og om der er oplagte ting, man kan gøre for at optimere ens energiforbrug. Det vil ofte både betyde et væsentligt bedre indeklima, og der er også økonomiske besparelser at hente. Og derudover er det jo også godt for miljøet.

Mindre CO2 på grønne Fur
Borgernes energibesparelser spiller en stor rolle i udviklingen af et grønt samfund. Energibesparelser i private husstande betyder nemlig en lavere udledning af CO2.  Det er i overensstemmelse med Innovation Furs overordnede vision om at udvikle en mini-model af fremtidens bæredygtige energisamfund – og i tråd med Danmarks overordnede energipolitik.

Den gratis energirådgivning er et led i Innovation Fur – et grønt udviklingsprojekt og et samarbejde mellem Fur, Skive Kommune og EnergiMidt. Bor du på Fur kan du ringe og lave en aftale om et gratis energitjek på telefon 21 32 59 29

02.11.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Til toppen