Logo
Udskriv denne side

LB Truck på Fur ser optimistisk på fremtiden

Furnyt.dk har besøgt LB Truck på Dalagervej på Fur. Det er øens største truck firma og det kønneste beliggende i Danmark, siger Søren Bro med et glimt i øjet

Furnyt.dk har besøgt LB Truck på Dalagervej på Fur. Det er øens største truck firma og det kønneste beliggende i Danmark, siger Søren Bro med et glimt i øjet.

Han er i dag den, der sidder for bordenden i firmaet, der leverer trucks til hele Danmark, inklusiv Grønland. Firmaet har 30 år på bagen og startede i en kælder i Struer, hvor Sørens far, Leon Bro startede et firma, der solgte trucks. I 1984 købte han sin fars gård på Dalagervej på Fur og indrettede værksted. I dag har firmaet 11 ansatte og servicerer ca. 1200 trucks over hele landet.

For fem år siden begyndte Søren et glidende generationsskifte med sin far og 1. februar sidste år, kunne han sætte sig i chefstolen. Sørens far, Leon Bro er i dag tilknyttet firmaet som deltidssælger.

Om hvad det skifte har betydet, siger Søren med et lille grin, at han nu har rene fingre. Tiden til selv at skrue i maskinerne er knap. Selv om han godt vidste, at det ville være anderledes selv at stå ved roret, så har det alligevel overrasket, hvor mange ting, der skal holdes styr på.

Da Søren Bro overtog ledelsen af firmaet, rasede finanskrisen over Europa, men nu er der heldigvis ved at være lys forude, og hjulene rundt i firmaerne er ved at komme i gang igen. Den største trussel er, at firmaer grundet omkostningsniveauet i Danmark vælger at flytte produktionen til udlandet. På den konto har LB Truck mistet flere af sine kunder.

 Det er lidt sørgeligt at se at et gammelt firma rykke teltpælene op og flytte til eksempelvis til Kina, lyder det fra Søren.

 

For nogle år siden begyndte firmaet at sælge elscootere. Det blev en stor succes, men markedet er ved at være mættet, og med det begyndende opsving inden for truckområdet, vil man satse på dette i fremtiden.

 

LB Truck har netop indgået en stor aftale med Toyota Truck om også  at være forhandler af deres produkter. Deres varesortiment spænder lige fra håndløftevogne til containertrucks og det er et samarbejde, som Søren ser frem til.

Han mener, at LB Truck har nået den størrelse, som firmaet skal have. Det afgørende er at have tilfredse kunder og sikre, at de kan få deres maskiner til en rimelig pris. For kun tilfredse kunder kan sikre firmaet i fremtiden. Derfor glæder det også Søren, at de har rigtig mange firmaer, som har været kunder hos dem i mange år.

Lørdag den 9. juni var LB Truck med i det store Åben Ø arrangement på Fur, så hele formiddagen er dørene åbne, så folk selv kan se, hvordan et moderne truckværksted ser ud.

 

1        Søren Bro sidder nu i chefstolen og har ansvaret for LB Truck

2       og  3.  og 6 .Værkstedet blev for et par år siden ombygget, så der i dag er god plads til reparationerne. Men meget af arbejdet foregår ude hos kunderne.

4       En hal rumme de mange brugte truck, der er tilslag

5       I dag er prisen på jern så høj, at skrotprisen for gamle truck er en vigtig indtægtskilde

7       LB Truck på Dalagervej på Fur

 

 

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.