Logo
Udskriv denne side

Ø - Olympiade 2009

For dem der ikke ved det, så vil FurNyt gerne gøre opmærksom på, at der går adskillige, for ikke at sige mange, olympiske mestre rundt på Fur. De blev fundet ved en stor Ø-Olympiade, som børnehaven og skolen stod for

For dem der ikke ved det, så vil FurNyt gerne gøre opmærksom på, at der går adskillige, for ikke at sige mange, olympiske mestre rundt på Fur. De blev fundet ved en stor Ø-Olympiade, som børnehaven og skolen stod for.

For et par ugen siden blev der afholdt Olympiade på Fur Skole for  de kommende og de nuværende indskolingsbørn.  Det foregik over tre dage og som til olympiaderne ude i den store verden, så gik også på Fur sportsudøverne i træningslejr inden det gik løs for alvor.

Så alle var i topform, da de tredjedagen mødtes til konkurrencerne. Der blev kæmpet i disciplinerne ”Kænguruspring”, ”Napoleonsløb”, ”Stolekast” og ”Banaræs”. Konkurrencerne var så hårde og jævnbyrdige, at den olympiske komité så sig nødsaget til at uddele guldmedalje til samtlige deltagere. Så det var en flok yderst stolte og glade deltagere, der med et diplom i hånden og en medalje om halsen vendte hjem til forældrene.

23.06.2009
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Senest ændretMandag, 07 september 2009 15:45
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.