Menu

Nyt fra Fur spejderne

  • Skrevet af 

Vi er ved at forberede os til landslejren 2012 i Holstebro, hvor 35.000 spejdere fra hele verden samles.
Vi har tænkt, at vi vil pleje samarbejdet imellem spejdere i vores nærhed og har derfor startet et samarbejde med Jenle gruppen, der har til huse i Breum

Vi er ved at forberede os til landslejren 2012 i Holstebro, hvor 35.000 spejdere fra hele verden samles.

Vi har tænkt, at vi vil pleje samarbejdet imellem spejdere i vores nærhed og har derfor startet et samarbejde med Jenle gruppen, der har til huse i Breum.

Det har selvfølgelig betydet noget for at os ledere, der har kunnet inspirere hinanden, og spejderne i hver gruppe har selvfølgelig skulle lære hinanden at kende.

Jeg synes at det har været en succes. De har taget virkelig godt imod hinanden,  både med smil, åbenhed, humor,  læring og tillid.

Lørdag d. 12. maj lavede vi et lille arrangement i Spejderskoven her på Fur, hvor vi havde inviteret spejderne fra Jenle.

Programmet så sådan ud:

Lørdag den12. maj 2012 samles Jenle og Fur – spejderne på Fur ved lejrpladsen på Æ Skovvej. Afgang fra Breum så det passer med 9:05 færgen fra Branden. Vi starter med lidt formiddagsmad, formiddagsaktivitet og frokost over bål. Så har vi en eftermiddagsaktivitet inden vi slutter af med saftevand og kage så I kan nå færgen tilbage Kl. 16:00.

Stor spejderhilsen fra Mette og Liselotte, spejderlederne på Fur.

 

Formiddagsaktiviteten var at lave holdere til spejdernes tørklæder i træ, med trup og eget navn brændt på. Det foregik ved bålet. Så skulle der også øves knob fordi vi skulle lave nogle romerske stridsvogne. Her kom samarbejdsevnerne på prøve, fordi der var forskellige måder at lave det på.  Jeg var imponeret over hvor gode begge hold fra Jenle og Fur var til at lytte til hinanden, udvikle nye stridsvogne standarder og til at hjælpe hinanden og lære fra sig.  Det mundede ud i et løb,

Frokosten bestod af indbagt pizza lavet over bål. Har man ikke prøvet det før, må man hellere se at komme i gang – det smagte fantastisk godt – selvom det var lidt brændt her og der.

Eftermiddagsaktiviteten bestod i at finde 4 af de Geocaches der er placeret ved Bette Jenses Hyw og Rødsten. Det gik godt, og jublen var stor hver gang vi fandt en Geo cach ( skat )

Jeg ser frem til det videre samarbejde med Jenle gruppen.

Kristi Himmelfartsdag, var der vanen tro turneringen på Sundhøj, vi var selvfølgelig med, og denne gang havde  2 af vores store spejdere i truppen en post. På posten var der 2 opgaver der skulle løses. Den ene bestod af 3 mælkekasser som spejderne skulle få hele truppen fra punkt 1 til punkt2 med, uden at nogen faldt i/af hvilket krævede udspekulerthed J, snilde, koordinering og god balance og en hel del gode samarbejdsevner. Den anden opgave, der skulle der laves en bro over en flod som spejderne rent faktisk skulle gå over. Dette var en svær opgave. En opgave man kunne nyde at se spejderne løse på utrolig mange måder, og her skal I da lige se et par af dem.

 

 

11.06.2012

Til toppen