Menu

Pensionisternes sommerudflugt

  • Skrevet af 

Vi var 47 glade forventningsfulde pensionister, der torsdag morgen den 7. juni mødtes ved 9.00 færgen for at tage på vores årlige sommerudflugt, og i år blev det en særdeles god oplevelse

Vi var 47 glade forventningsfulde pensionister, der torsdag morgen den 7. juni mødtes ved 9.00 færgen for at tage på vores årlige sommerudflugt, og i år blev det en særdeles god oplevelse.

Da vi kom over på Branden, holdt Svend Åge fra Højslev der for at køre os. Først bød Karen Margrethe Madsen os velkommen, hvorpå Hanne og Jens Madsen tog over som rejseledere og sørgede for, at vi fik en fantastisk god tur ud af det.

Det første stop gjorde vi ved Rødding sø øst for Viborg, hvor vi spiste vores medbragte snitter og fik kaffe. Her var der et hus, hvor vi kunne sidde inde og fortære vores klemmer, det småregnede en lille smule på det tidspunkt, men de fleste af os stod udenfor og nød den smukke natur der var der.

Herfra kørte vi ad Margueritruten igennem den smukke Lindum skov til den fasionende gamle by Mariager, der var aldeles fortryllende med sine gamle skæve huse og toppede brosten.

Vi gjorde det første holdt ved den utrolig smukke klosterkirke fra 1552, den var virkelig et besøg værd. Da vi havde set den, var der tid til en rundtur i de pragtfulde gader, inden vi gjorde holdt ved Hotel Postgården, hvor vi fik en dejlig middag med først tarteletter og derefter en virkelig god flæskesteg med alt tilbehør.

Da vi havde spist, drog vi videre ned omkring havnen og fulgte den smukke Mariager fjord op til Assens og Dania, hvor den store saltfabrik ligger som producerer 600.000 tons salt årligt, og der lå også en stor cementfabrik der.

Vi fortsatte herfra ad små naturskønne veje til Hvidsten, hvor vi først beså mindelunden med en mindesten med navnene på de frihedskæmpere fra Hvidstensgruppen, der blev henrettet at tyskerne i Ryvangen lige efter krigens ophør.

Vi fik så eftermiddagskaffe og flødeskumslagkage inde på Hvidsten Kro, og det var også en skøn oplevelse at se den gamle Kgl. priviligerede kro, der var flere hundrede år gammel. Den var utrolig flot udstyret med gamle flotte ting.

Da vi havde fået vores kaffe var kl. blevet 16.15, og vi satte kursen hjemefter, men slog et slag ned omkring Fussingø, og nåede 18.00 færgen, trætte men glade og taknemmelige for den dejlige tur Hanne og Jens havde tilrettelagt for os.

Bemærk! E-mail-programmer forhindrer muligvis afsendelse eller modtagelse af bestemte vedhæftede filtyper for at beskytte mod virus. Kontroller indstillingerne for e-mail-sikkerhed for at afgøre, hvordan vedhæftede filer behandles.

09.06.2012
Erik Th. Nielsen

Billedserie fra turen:

 

Til toppen