Menu

Velkommen til Åben Ø

  • Skrevet af 

Her er det imponerende program for Åben Ø på Fur lørdag den 9. juni 2012

Hent det flotte program som pdf

Her er det imponerende program for Åben Ø på Fur lørdag den 9. juni 2012.

Fur er kåret som Danmarks skønneste ø. Vi vil gerne vise dig hvorfor. Omkring 50 foreninger, firmaer og institutioner slår dørene op, så du kan opleve et levende lokalsamfund med et meget højt aktivitetsniveau. Furboerne keder sig aldrig. Der sker så meget på øen, at man ikke engang kan nå det halve.

Hent det flotte program for dagen som pdf - klik her

Allerede på Branden bydes du velkommen af mentorer i blå veste. Også på Fur vil de blåvestede kontaktpersoner stå til din rådighed dagen igennem. Spørg dem, og du får svar.

Overalt på øen vil kunstnernes forunderlige fisk falde i øjnene. Du kan deltage i afstemningen "Furs flotteste fisk".

Du kan også deltage i en fotokonkurrence under temaet "Livet på Fur".

Der er skattejagt for børn og fossiljagt for alle.

Hvor der sker noget på øen, er der sat små flag. Du vil blive overrasket over, hvor tæt de står. I programmet nedenfor er besøgsstederne listet op, så de begynder ved havnen og spreder sig ud over øen.

Til overflod er selve øen en naturperle midt i Limfjorden. Molerskrænterne kandiderer til Verdens Naturarv. Udsigten fra toppen af Fur findes ikke ret meget flottere. Prøv selv at se.

Kom og få indsigt i alt fra børnepasning til seniorliv. Spørg om østøtte for iværksættere, foreningslivet, kunstnermiljøet og øens mentorkorps, der står til rådighed.

Besøg fabrikker, firmaer, forretninger og institutioner samt spise- og overnatningssteder. Måske finder du din drømmebolig på Fur - øen med de mange muligheder.

I dagens anledning overføres alle personbiler til øpris i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 12.00. Kun 35 kr. inkl. passagererne. Efter kl. 12.00 er taksten den normale: 100 kr. Der betales kun ved overfarten til Fur, ikke den anden vej. Der forventes mange besøgende til Fur til Åben Ø. Derfor er der to dæksmænd på færgen til billettering.

Du vil hurtigt finde ud af, at du slet ikke kan nå det hele på en halv dag. Tag madkurven med, eller brug et af øens mange spisesteder. Selv på en hel dag kan du ikke nå det hele, men Fur rummer mange overnatningssteder, som du kan benytte. Du er naturligvis også velkommen igen en anden god gang.

Velkommen til Fur

Fur Sogneforening og Branding Fur

 

Ved færgestedet på Branden:

Modtagergruppen byder velkommen.

Uddeling af program, kort og Fursund Guide.

Uddeling af et kortfattet spørgeskema.

 

Fursund Færgeri:

Alle personbiler kommer over til furbopris: Kun 35 kr. fra kl. 9.00-12.00.

Der vil være en ekstra billettør på færgen.

Færgen sejler 70 gange i døgnet.

I dagtimerne er der fire afgange pr. time.

Færgen kan tage 30 personbiler pr. gang.

 

Panduros Magasin, Stenøre 6:

Kunst og designermøbler.

Åbent Hus kl. 10.00-13.00.

 

Fur Færgekro, Stenøre 8. Tlf. 97 59 30 02:

Køkkenet er åbent kl. 11.00-20.00.

Frokost- og middagsretter bl.a. frisk rødspætte.

 

Havnekiosken Skuret, Stenøre 9. Tlf. 97 59 34 13:

Kiosk og grill er åben fra kl. 10.00.

Bandet Los Quantos spiller fra kl. 14.00, hvis vejret tillader det.

 

Fur Tennisbaner, Stenøre:

Åben bane kl. 13.30-15.30.

Klubben byder velkommen. Kom og prøv!

 

Fur Turistinfo, Stenøre 10. Tlf. 97 59 30 53:

Information om alt.

Modtagelse af spørgeskema.

25 cykler til fri afbenyttelse.

 

Cirkeline, Stenøre 19. Tlf. 51 20 31 08:

Åben kl. 10.00-17.00.

Blomster og brugskunst.

 

Fur Frisørsalon, Stenøre 19. Tlf. 97 59 31 82:

Åben kl. 10.00-16.00.

Frisørsalon og beklædning. Tøj til ½ pris.

 

Fur Bådelaug, Sundevej:

Åbent Hus kl. 10.00-16.00.

Fremvisning af de nye klublokaler og musik:

Kl. 10.00. Fur Salonorkester - Wivex-musik.
Kl. 11.30. Fur Jacks - fire mandsstemmer.
Kl. 13.00. Henning Funder - harmonika.
Kl. 14.30. Bådelaugsjazz - tenorsax, bas og piano.

 

Fur Ø Arena, Sundevej 3A (ved Dagli' Brugsen):

Fri adgang hele dagen.

Minigolf, multibane og petanque.

 

 

Parkeringspladsen ved Dagli' Brugsen, Sundevej 3A:

Skive Biblioteks store bogbus og den lille Mobille kl. 10.00-14.00.

Bogudlån og skattejagt for børn med udtrækning af præmie.

Aflevering af spørgeskema.

Kl. 11.00. Gette fra Fur Læseforening underholder på furbomål.
Kl. 12.00. Musik ved Kirsten Blegager og Henrik Høyer.
Kl. 13.00. Gette fra Fur Læseforening underholder på furbomål.

 

Dagli' Brugsen, Sundevej 3A. Tlf. 97 59 30 03:

Furs dagligvarebutik. Åben fra kl. 7.30-20.00.

Prøv den nye bake off.

 

Sct. Mortens Kirke, Fur Kirkevej 6:

Åben kirke kl. 13.00-16.00.

Rundvisning, fortælling og forfriskning.

Menighedsråd og personale byder velkommen.

 

Fur Ældrecenter, Tingagervej:

Åbent Hus kl. 10.00-16.00.

Rundvisning og fortælling om ældrecenteret, centerklubben og støtteforeningen.

Udstilling med træmændenes sløjd og Nørklernes strik til Røde Kors.

Formiddagsgymnastik med instruktør.

Kl. 14.00 bydes på eftermiddagskaffe - også for de besøgende.
Kl. 14.00-17.30. Fur Læseforening åbner døren.

 

Fur Strandhotel, Sundevej 49. Tlf. 97 57 85 00:

Køkkenet har åbent fra kl. 12.00-20.30.

Frokost- og middagsretter + take away.

Åbning af nyanlagt gårdhave til 40 personer.

 

Ejendomshandler Poul Olesen, Nederby 3. Tlf. 97 59 32 68:

Fur-mægleren har åben fra morgen til aften.

Få husavisen med de ejendomme, der er til salg.

 

Steens Butik, Nederby 7. Tlf. 97 59 34 90:

Åben fra kl. 10.00-17.00.

Den blå butik med et eksotisk præg.

 

Fur Museum, Nederby 28. Tlf. 97 59 34 11:

Udvidet åbning fra kl. 10.00-17.00.

Gratis entre hele dagen.

Særudstillingen: "Fur for tilflyttere."

To udstillingsbygninger og udendørs udstilling.

Have med pavilloner samt borde/bænke. Mad må medbringes.

Museumsbutik og afleveringssted for spørgeskema.

NB: Fossiljagt kl. 12.30-14.00 med start fra P-plads ved Stendalshøje.

 

Galleri Fur, Anders Sørensensvej 9:

Åben kl. 11.00-17.00. Udstillerne:

Jonas Kihlberg - glasdesign.

Bjarne Jeppesen - skulpturer/installationer.

Kenneth Agerbo - malerier.

Diana Vanageite - keramik.

Kamilla Jeppesen - glasdesign.

 

Fur Skole, Stisagervej og Madsbadvej:

Åbent Hus i Fur Børnehus kl. 10-00-16.00.

Børnehuset er en forening. Forældrene har arbejdsdag.

Hvis vejret tillader det, tændes der bål til popcorn. Der serveres kaffe/te og saftevand.

 

Åbent Hus på Fursund Skole kl. 11.00-14.00.

Fortælling om skolen, der har 0.-6. klasse.

 

Åbent Hus i Fur Ungdomsklub kl. 10.00-16.00.

Kom og snak med de unge og lederen.

 

Innovation Fur på Fur Skole.

Kl. 11.00-14.00 info om Innovation Fur.

Energi Midt vil gøre Fur til udstillingsvindue for det nyeste inden for IT og energi.

 

Fur Ø Gårdbutik, Nr. Madsbadvej 38. Tlf. 96 40 31 41 og 29 38 30 65:

Åben kl. 10.00-16.00.

Kød, garn og Fur-strik.

Åben Ø sandwiches hele dagen.

Grillpølser og franske hotdogs (hvis vejret tillader det).

 

Galleriet Karolines Hus, Madsbadvej 40. Tlf. 61 37 75 62:

Åben kl. 10.00-17.00.

Udstiller: Ellen Bye Jensen m.fl.

Kl. 16.00-17.00. Klavermusik ved Jytte Bjerregaard.

 

Galleriet Rakla, Stisagervej 31. Tlf. 21 22 21 54:

Åben i den gl. lade kl. 10.00-17.00.

Malerier, fotokunst, glaskunst, garn, unikastrik og vin.

 

Lidt Bedre, Debel 5-7. Tlf. 30 29 37 49:

Åben kl. 10.00-17.00. Brugskunst og kunsthåndværk.

Info om Furs fonde, Fur Uddannelseslegat og prøvebo-ordning.

Info om iværksætteri og støttemuligheder.

Info om forsøgsprojektet Branding Fur.

Kom og se modellen af den havneudvidelse, der er i støbeskeen.

 

Galleriet Den nye Jettestue, Nr. Debel/Æ Skovvej. Tlf. 50 81 69 08:

Åben kl. 11.00-17.00. Gratis adgang.

Jette maler, og Alek laver en træskulptur.

 

Duddines Vævestue, Pikhede 2. Tlf. 75 68 90 57.

Åben kl. 11.00-17.00.

Bæredygtige garn og alt i tilbehør til syning og strikning.

 

Molerfabrikken Skamol, Blegagervej 3. Tlf. 97 59 33 55:

Åbent Hus kl. 10.00-13.00.

Stor eksportvirksomhed med produktion af højisolerende molersten.

 

Café Herrens Mark, Blegagervej 6. Tlf. 25 21 35 47:

Køkkenet er åbent kl. 10.00-22.00.

Frokost- og dessertpandekager, kaffe og kage.

Fortælling om Museet for Mænd.

Herrens Mark ligger ganske tæt på Furs højeste punkt ved Stendalhøje.

 

Virksomheden LB Truck Service, Dalagervej 27. Tlf. 97 59 33 44:

Åbent Hus kl. 10.00-12.00.

Specialiseret salgs- og reparationsvirksomhed.

Søren Bro viser rundt og fortæller.

 

Trædrejeren, Hvirpgade 10:

Åben kl. 10.00-17.00.

Gunnar Splint drejer for publikum.

 

Galleri LM, Hvirpgade 49:

Åben kl. 10.00-17.00.

Udstiller: Lars Mortensen.

 

Husvej, Skive Kommune:

Se udstykningen med 13 attraktive byggegrunde.

En grund er netop solgt.

 

Molerfabrikken Damolin, Kønsborgvej:

Åbent Hus med rundvisninger kl. 10.00, 11.30 og 14.00.

Stor eksportvirksomhed med produktion af granuleret moler.

 

Atelier Ulstedvej 3A:

Åben kl. 10.00-17.00.

Udstiller: Lars Henning Andersen.

 

Fra havnen og mod vest:

 

Regitzesminde, Søndergårdevej 17. Tlf. 97 59 33 66:

Selskabslokaler og mad ud af huset.

Køkkenet åbnes kun efter bestilling.

 

Fru Jensen, Søndergårdevej 64. Tlf. 97 59 35 72:

Åben kl. 10.00-17.00.

Boligtilbehør – gammelt og nyt.

 

Fur Kaffe og Te, Søndergårdevej 68. Tlf. 22 23 16 25:

Åben kl. 10.00-18.00.

Du bydes på en kop kaffe/te samt smagsprøver af whisky og vin.

 

Gammel Havn, koldkildevej/Hindkærvej:

Tilsandet havn med udstilling i bundgarnshus.

Fri adgang året rundt.

 

Galleri Nielsen, Koldkildevej 5:

Åben fra kl. 10.00-16.00 med kaffe på kanden.

Udstiller: Lisbeth Nielsen - malerier med moler.

 

Fur Bryghus, Knudevej 3. Tlf. 97 59 30 60:

Se det landskendte mikrobryggeri og smag øllet.

Restauranten er åben fra kl. 12.00-22.00.

Frokostjazz med Skive Swing Trio fra kl. 12.00-15.00

Aftenjazz med Hot Stompers fra kl. 18.00-22.00.

Natursti til de molerskrænter, der kandiderer til Verdens Naturarv.

 

Fur Camping, Råkildevej 6. Tlf. 97 59 33 33.

Bistroen har åben fra kl. 12.00-15.00 og fra 18.00-21.00.

Frokost- og middagsretter bl.a. stjerneskud.

I anledning af Åben Ø sælges kaffe og æblekage fra kl. 15.00-17.00

Natursti til de molerskrænter, der kandiderer til Verdens Naturarv.

 

Stendalshøje på Bette Jensesvej:

Furs højeste punkt med en fantastisk udsigt.

Kl. 12.30-14.00 er der fossiljagt i molergraven med Bispehuen.

Start fra p-pladsen ved Stendalhøje.

 

Stem på Furs flotteste fisk:

Der står ca. 60 forskellige fisk på Fur. De er dekoreret af medlemmerne i Fur Kunst. I de fleste af besøgsstederne kan du få en stemmeseddel og deltage i konkurrencen. Sedlen skal afleveres i kassen ved Fursund Turistinfo på Stenøre 10 tæt ved færgen.

Førstepræmien er en overnatning for to på Fur Strandhotel.

Vinderen offentliggøres på www.FurNyt.dk.

 

 

Fotokonkurrence:

Under temaet ”Livet på Fur” udskrives en konkurrence om at tage det bedste foto, der dokumenterer Åben Ø dagen på Fur. Rene naturbilleder vil ikke blive bedømt.

Billeder til konkurrencen skal være optaget digitalt og sendes som en vedhæftet jpg-fil til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest mandag den 11. juni 2012. Alle billeder bliver offentliggjort på www.furnyt.dk. Vinderens navn offentliggøres søndag den 17. juni samme sted.

Førstepræmie er en overnatning for to på Herrens Mark.

 

Mere info om Fur:

Furs hjemmeside www FurNyt.dk rummer 2.000 opslag om livet på Fur. FurNyt er både en elektronisk nyhedsavis og et leksikon med faktaopslag. På FurNyt.dk kan du hele tiden følge med i, hvad der sker på øen. Husk: Du er altid velkommen på Fur. FurNyt er til din rådighed og øens mentorer besvarer gerne dine spørgsmål.

Tekst: John Brinch Bertelsen, Branding Fur.
Lay out og tryk: FS2, Skive

30.05.2012
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Senest ændretFredag, 08 juni 2012 06:45
Til toppen