Menu

Pakkefest på ældrecenteret

  • Skrevet af 

Mandag eftermiddag havde vi afslutning på første halvårs aktiviteter i Centerklubben med et festligt pakkespil, hvor overskudet skal gå til vores sommerudflugt den 7. juni

Mandag eftermiddag havde vi afslutning på første halvårs aktiviteter i Centerklubben med et festligt pakkespil, hvor overskudet skal gå til vores sommerudflugt den 7. juni.

Eftermiddagen indledtes med at formanden Karen Margrethe Madsen bød os velkommen, og derefter sang vi nogle sange fra seniorsangbogen, som Jytte Bjerregård akkompagnerede til.

Herefter fik vi vores kaffe, hvortil Else-Marie og Leo havde skænket brødet, som de havde i overskud fra deres guldbryllup i sidste uge.


Efter kaffen gik vi så i gang med udtrækningen af de mange gevinster, som vi selv havde medbragt, og selv om lodderne kun kostede 2 kr. pr. stk., har det nok alligevel givet en pæn hjælp til udflugten.

Det var Karen-Margrethe og Elly der forestod udtrækningen, og vi havde en dejlig eftermiddag ud af det.

17.05.2012
Erik Th. Nielsen

Senest ændretTorsdag, 17 maj 2012 16:37
Til toppen