Menu

Furs tv-reklame

  • Skrevet af 

Se Furs tv-reklame, der kommer i både TV Midt-Vest og Tv Østjylland. Fra nu af og frem til den 9. juni kan man i både Tv Midt-Vest og Tv Østjylland se et tv-spot, der reklamerer for Fur og Åben Ø

Se Furs tv-reklame, der kommer i både TV Midt-Vest og Tv Østjylland.

Fra nu af og frem til den 9. juni kan man i både Tv Midt-Vest og Tv Østjylland se et tv-spot, der reklamerer for Fur og Åben Ø.

Det er forsøgsprojektet Branding Fur, der har ladet tv-reklamen producere. Reklamebureauet F-S2 har lavet spottet. Branding Fur har betalt for produktionen og en del af visningen, der også er finansieret af Foreningen Fur Brand og Skive Kommunes Rent Liv-kampagne. Det er ikke helt billigt at få vis et reklamespot 9 gange i Midt-Vest og 5 gange i Tv Østjylland. En stor tak for støtten. Uden den ville det ikke have været mulig med så hyppig en visning.

Forsøgsprojektet Branding Fur har nu varet i næsten 2½ år. De erfaringer og den nye viden, der er indhøstet gennem Branding Fur, er nu kogt ned til det 20 sekunder lange tv-spot. At sammenfatte 2½ års arbejde til blot 20 sekunder forekommer nærmest umuligt, men det er ikke desto mindre, det F-S2 har formået. Spottet tager afsæt i et landskendt Brand, viser en flot ø med et højt aktivitetsniveau og inviterer til Åben Ø den 9. juni. Spottet er lavet, så invitationen kommer til sidst. Det betyder, at spottet med et minimum af redigering kan bruges igen til næste år i forbindelse med et andet fremstød.

Her kan du se Furs tv-reklame, der vil blive set af mere end en halv million seere inden Åben Ø den 9. juni.

TV-reklamen for Fur kan ses her: http://youtu.be/c3m2BgyJuIM

John Brinch Bertelsen og Morten Østergaard
08/05 2012
 

Senest ændretSøndag, 13 maj 2012 19:38
Til toppen