Logo
Udskriv denne side

Børnehus på Fur – giv din mening til kende!

Fredag den 24. juli er sidste frist for aflevering af spørgeskema til brug ved frivillig høring ! Der er stadig mange, som ikke har afleveret. Uden tilstrækkelig opbakning er lukning af børnehaven en mulighed

Fredag den 24. juli er sidste frist for aflevering af  spørgeskema til brug ved frivillig høring! Der er stadig mange, som ikke har afleveret. Uden tilstrækkelig opbakning er lukning af børnehaven en mulighed.

For en måned siden udsendte en forældregruppe på Fur nedsat af skolebestyrelsen ved Fursund Skole et spørgeskema til kommende og nuværende brugere af dagplejen, børnehaven og fritidsordningen om man ønskede etableret en integreret daginstitution for de 0 – 10-årige. Det skete i håbet om, at man derved kunne sikre, at der fortsat er et tilbud om pasning på Fur for de 0-10-årige. Det faldende børnetal på øen har nemlig ramt både dagpleje, børnehave og skolefritidsordningen.

For at planerne har en mulighed for at kunne  føres ud i livet, er det imidlertid alt afgørende, at et Børnehus er noget, som brugerne 100 % ønsker,  og at det er et tilbud, som brugerne ønsker at benytte sig af.

Derfor besluttede udvalget at sende forslaget til frivillig høring hos brugerne, og samtidig lave en undersøgelse af, hvor mange, der ønsker at benytte sig af tilbuddene i et kommende børnehus. Besvarelserne af spørgsmålene og kommentarer vil blive sendt videre til kommunen. Svarfristen er nu ved at udløbe og mange mangler endnu at give deres mening tilkende.
Derfor er det vigtigt, at svarprocenten bliver meget høj, hvilket vil sige over 90%. Uden tilstrækkelig aktiv opbakning vil ønsket om et børnehus stå svagt, og det kan  betyde, at  Fur i sidste ende mister et tilbud om pasning for de 0-10-årige, så børnene i fremtiden skal gå i institutioner i Selde.

Så derfor: Husk at aflevere spørgeskemaet og vær med til selv at bestemme den fremtidige løsning på børnepasningsområdet på Fur.

22.07.2009
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Skemaet, der er sendt ud til besvarelse:

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.