Menu

Nyhedsbrev fra Fur Museums Støtteforening foråret 2012

  • Skrevet af 

Nyt fra formanden: Støtteforeningen har siden sidste nyhedsbrev afholdt møde i Fur Forsamlingshus med foredrag af John Berthelsen om hans store befolkningsundersøgelse og fremvisning af gamle Furfilm af Alek Krylow. Ca. 80 personer var mødt op. Næsten lige så mange så filmene i begyndelse af 2012 på Fur Aktivitetscenter.

Fur Museums Støtteforening

Fur d.21.02.2012

 

Nyhedsbrev fra Fur Museums Støtteforening foråret 2012

 

Nyt fra formanden: Støtteforeningen har siden sidste nyhedsbrev afholdt møde i Fur Forsamlingshus med foredrag af John Berthelsen om hans store befolkningsundersøgelse og fremvisning af gamle Furfilm af Alek Krylow. Ca. 80 personer var mødt op. Næsten lige så mange så filmene i begyndelse af 2012 på Fur Aktivitetscenter.

Museets bølgemaskine, som efterhånden var i elendig stand, er i sommerens løb blevet restaureret af John Dyhr og Gunnar Splint og betalt af foreningen, ligesom de også har sat vandløbet i stand, så det nu igen virker.

                                 

Indbydelse til generalforsamling 2012 er fastsat til d.20. marts kl.19.15 på Fur Museum med følgende dagsorden:

  1. Valg af ordstyrer.
  2. Formandens beretning.
  3. Museumsinspektørernes beretning.
  4. Kassernes beretning: regnskab og budget.
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen + 2 suppleanter.
    (Gunnar Splint og John Dyhr er på valg)
  6. Valg af revisor og 1 suppleant.
  7. Behandling af indkommende forslag.
    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamling. (mailes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)
  8. Fastsættelse af kontingent.
  9. Eventuelt.

Efter selve generalforsamlingen og en kaffepause, viser Alek Krylow filmen om Fur Havns 100 års Jubilæum.

 

Kontingentbetaling:

Kontingenten er 100 kr på medlem fastsat på generalforsamling d.15. marts 2011.

Kontingent kan overføres via nettet til Sparbank konto 8510 – 0007252943. NB nyt konto nr., (husk dit navn på indbetalingen) eller til Birthe Jelle på Museet eller ved generalforsamlingen.

Kontingentet bruges til afholdelse af foreningens møder og udførelse af forskellige opgaver for museet, som ikke løses via Museum Salling.

Det fremgår desværre af vores papir at en hel del ikke har betalt for år 2011. Skal vi forstå det sådan at du/I ikke ønsker at være medlem og dermed støtte foreningens arbejde for Fur Museum? eller er det bare en forglemmelse?

 

Besøgstallet 2011:

På trods af en usædvanlig regnfuld sommer nåede Fur Museum i 2011 et tilfredsstillende besøgstal. Omkring 29.000 personer besøgte udstillingerne i Nederby og ved Gammel Havn. Hertil kommer ca. 9.000, der deltog i museets mundtlige formidling.

 

Året 2011

Nyt fra den naturhistoriske afdeling - ved Bo Pagh Schultz:

 

Stor tak til foreningen fra Rene og Bo, m.fl. for hjælp til bølgemaskinen. Hjælpen var yderst kærkommen. Bølgemaskinen er meget vellidt af vore gæster og kommer til at blive en fin attraktion, når vi på et tidspunkt når til ende med temaparkdelen Furs Skabelse. Renoveringen af vandløbet har også fungeret helt fint, så alle kan lege med vand, der strømmer. I sommers blev der fundet en fin fugl ved Bispehuen af besøgende tyske turister. Den er nu danekræ. Til efterårsferien kom Palles store knogletungede fisk retur til Fur og udstilles nu permanent ved siden af Den store fisk - meget flot. Den naturhistoriske del af formidlingen nåede godt 10.000 kontakter til skolebørn og besøgende. Udover fuglen blev det til adskillige andre kræ. Bl.a. fundet af Museum Sallings Kaja, der var med på "firma skovtur" og havde held til at finde et unikt brystben af svale type fugl. Det var en af Kajas første jagter og understreger til fulde, at det er et fantastisk geologisk lotteri, vi har i vort formidable moler. Igen stor tak til molervirksomhederne for lån af graven og til Palle, samt Johannes der har lagt fint ler frem til os. I år blev det også til to kapitler i bogen Geologiske Naturperler og Rene fik lavet vores hjemmeside om til den nye version. 

 

Nyt fra den kulturhistoriske afdeling – ved John Berthelsen:


Kulturhistorisk afdeling modtog i 2011 i alt 84 indleveringer med hundredvis af skrevne sider, fotografier og genstande. Tak til alle, der har været med til at bevare furboernes historie. Også en stor tak til de frivillige og personer i løntilskud, som har hjulpet til på Fur Lokalhistoriske Arkiv med indtastning, arkivering og registrering.

 

Det blev til i alt 55 mundtlige formidlingsarrangementer fordelt på 42 busguidninger, 3 rundvisninger og 10 foredrag. Der var i alt 1.917 deltagere. Hermed lykkedes det næsten at opfylde målsætningen i Museum Sallings handlingsplan: At antallet af busguidninger skulle reduceres til max. 40 for at få mere tid til andre arbejdsopgaver.

 

Museum Sallings vision fastslår, at museet skal være en aktiv medspiller i samfundsudviklingen. Kulturhistorisk afdeling på Fur tager derfor del i foreningssamvirket Furs Forenede Foreninger, sidder i styregruppen bag Furs hjemmeside FurNyt, i projektledelsen bag Branding Fur og indgår i en projektgruppe, der skal udbygge cykelturismen på Fur.

 

I juli måned gennemførtes sommeraktiviteterne med en række arbejdende værksteder. Som tidligere år blev der arbejdet med sten, træ, uld og jern, men der kom en række nye aktiviteter til i 2011: Stensliberen og metalstøberen lavede smykker, Furs gamle veterantraktorer kunne ses og høres og endelig bød Fur Rideklub på ponytræk til stor glæde for mange børn. I 2011 var det tydeligt, at sommeraktiviteterne tiltrak mange børnefamilier. En stor tak til alle de frivillige aktører, der har været med til at give gæsterne en god oplevelse. Vi håber, at aktiviteterne kan udbygges i 2012.

 

I skrivende stund har alle inspektører i Museum Salling indsendt forslag til kommende projekter og driftsopgaver til museets chefgruppe. Vi ved endnu ikke, hvilke forslag der godkendes.  En ting står dog klart: 2012 bliver et travlt år. Museum Salling skal gennem en visions- og brandingproces, og der er nedsat en række grupper, der skal arbejde med det kommende museumsbyggeri på Havnevej i Skive. Det bliver også et spændende år, der vil være med til at afklare mange spørgsmål om den fremtidige museumsudvikling.

 

Forårstur med geologerne.

Tirsdag d.22. maj kl.18.30 – 21.00

Mødested – Fur Campingplads.

Vi går til Stolleklint/Svenskehulen med beretning om det særegne ved stedet og historien om hullet, samt de forsvundne fiskedamme ved gammelgårde.

Vi slutter af med kaffe i Fur campings bistro.

Pris. 25,-kr

Tilmelding nødvendig senest d.15 maj til Museet, 97593411 eller Jette Herne 97593897/42250512.

 

Sommerfest:

Torsdag d.26. juli kl.17.00 – 22.00

Pris 65,-kr pr. medlem, ikke-medlemmer 125,-kr

Grillmad + kaffe.

Vin/øl/vand kan købes til sædvanlig billig priser.

Program: Underholdning, leg og musik og ikke mindst hyggeligt samvære.

Tilmelding nødvendig senest d.16 juli til museet 97593411 eller Jette Herne 97593897 / 42250512.

 

Grundlovsdag den 5. juni i Museums have:

I samarbejde med Fur Sogneforening. Se nærmere i pressen og på Furnyt.

 

De bedste hilsner

Jette Herne - formand

Senest ændretLørdag, 25 februar 2012 10:43
Til toppen