Menu

Gamle film om Fur i Centerklubben

  • Skrevet af 

Mandag eftermiddag en. 9.januar startede vi op igen i Centerklubben på Ældrecenteret med første halvårs aktiviteter, og det første, der løb af stabelen var, at John Berthelsen og Alek Krylow fra museet gav os en vidunderlig eftermiddag

Mandag eftermiddag en. 9.januar startede vi op igen i Centerklubben på Ældrecenteret med første halvårs aktiviteter, og det første, der løb af stabelen var, at John Berthelsen og Alek Krylow fra museet gav os en vidunderlig eftermiddag.

Efter at være blevet budt velkommen og sunget en sang, fik John ordet og fortalte om det store privilegium, det var at være ansat på Furs museum og sammenlignede Fur med en guldklump, og han fortalte om en stor opgave, som Socialministeriet havde pålagt ham i forbindelse med Branding Fur projektet.

Han havde fået bevilget 400 timer til at kontakte alle øens 856 beboere, ialt 426 husstande for at klarlægge alt om Furboernes liv og levned, og konstaterede at 72% er tilflyttere, og indenfor de sidste 10 år, er der kommet 224 beboere til, og de kunne så også kalde sig Furboere, så han mente, at det så lyst ud for Furs fremtid, det var meget spændende at høre på.

Herefter så vi 2 gamle Furfilm, den første var en videofilm, som John Bachhaus der var direktør hos Ludolf Struwe først i 60erne, havde optaget oppe fra Vester bakkerne, som vi kaldte det, og her var nogle pragtfulde billeder fra molergravene og udskibningsbroen, hvor vi så tipvognskolonnerne køre ud med deres last og tippe det ned i et skib. det var meget spændende.

Efter det fik vi så vores kaffe, og derefter så vi en Furfilm mere, hvor vi kom mere omkring på hele øen.

Her var et indslag med afdøde museumsleder Erik Fjeldsø, hvor han fortalte om Furs geologi, og hvordan man kunne finde fossiler i moleret. Vi så klip fra molergravene, og der var et sjovt indslag med Niels Klode og hans søn Thomas, samt muslingfisker Arne Christensen og flere andre Furboere.
Det var en virkelig spændende eftermiddag.

15.01.2012
Erik Th. Nielsen

Til toppen