Menu

Limfjorden Rundt 2009 - Kommer – kommer ikke - kommer

Først kom de, altså træskibene, så kom de ikke, men nu kommer de altså alligevel, siger Olly Ekstrand fra Furs Forenede Foreninger, og fortsætter: Sidste år kom de, men vi måtte ikke benytte moler kajen (den var lidt for ringe) hvis det blæste over 9 sekund meter, det gjorde det heldigvis ikke i Fur havn, så få af de store skibe lagde til ved kajen, mens resten af de gamle træskibe med stor velvilje fra fiskere og havnefogeden og ud fra det gamle ordsprog der siger ”Hvor der er hjerterum er der også husrum” blev pakket godt i havnen

Først kom de, altså  træskibene, så kom de ikke, men nu kommer de altså alligevel, siger Olly Ekstrand fra Furs Forenede Foreninger, og fortsætter:

Sidste år kom de, men vi måtte ikke benytte moler kajen (den var lidt for ringe) hvis det blæste over 9 sekund meter, det gjorde det heldigvis ikke i Fur havn, så få af de store skibe lagde til ved kajen, mens resten af de gamle træskibe med stor velvilje fra fiskere og havnefogeden og ud fra det gamle ordsprog der siger ”Hvor der er hjerterum er der også husrum” blev pakket godt i havnen.

Alt gik godt, sømændene var tilfredse og ø boerne kunne atter nyde synet af de stolte skuder. Men nu kommer vi så til i år. Nu hænger det jo sådan sammen at Skive kommune i sin visdom tog en ”lynhurtig” beslutning om at vores moler kaj skulle renoveres, det var godt nok kun nogle få der tog beslutningen og efterfølgende gik der nok også en lille smule valgkamp i det, men i sidste ende blev beslutningen taget og nu er molen væk.

En ny mole bliver først færdig til december, så gode råd var dyre.

Fur’s forenede foreninger stak hovederne sammen og var da svært kede af at undvære besøget af træskibene, så i samråd med Niels Sohn fra Skive der sidder i løbsledelsen for Limfjorden rundt, blev det besluttet, at på trods af pladsmangel, vil vi alligevel på Fur byde velkommen til søfolkene.

Den 11 september 2009 anløber godt 50 skibe Fur havn, det vil sige at de største skibe ikke lige frem kommer ind i havnen, men skal ligge for svaj på den side af havnen hvor der er mest læ den dag.

Det er rigtig mange skibe, men vi håber igen i år på velvilje fra fiskerne, havnefogeden, færgefolkene og mange andre, for denne gang er det godt nok meget hjerterum der skal findes.

Vi har overtalt Chilli John til at lave mad til de ca. 500 sømænd og vi har overtalt et næsten lokalt band (navnet er ikke helt officielt endnu), til at spille så nu håber vi på en rigtig hyggelig aften i Fur havn.

Vi trækker meget snart i arbejdstøjet, der er noget praktisk arbejde vi skal i gang med, det vigtigste er dog at vi får hidkaldt de mange frivillige hjælpere, der knokler i flere dage for at få arrangementet op at stå.

Så der er ganske vist: kapsejladsen Limfjorden Rundt kommer til Fur også i 2009
På vegne af Fur’s forenede foreninger Olly

 

Senest ændretSøndag, 11 Oktober 2009 11:01
Til toppen