Menu

Ålefiskeri på Limfjorden

Engang var ålefiskeriet en vigtig indtægtskilde for mange fiskere på Limfjorden, men tilbagegang i bestanden har gjort, at der i dag stort set kun er fritidsfiskerne tilbage. FurNyt tog med et par af dem på fjorden

Engang var ålefiskeriet en vigtig indtægtskilde for mange fiskere på  Limfjorden, men tilbagegang i bestanden har gjort, at der i dag stort set kun er fritidsfiskerne tilbage. FurNyt tog med et par af dem på  fjorden.

”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, synger vi, men denne august dag med højt solskin er der ikke megen vind. FurNyts udsendte har taget plads i den store glasfiberjolle. Han skal nemlig på fjorden sammen med to fritidsfiskere, Stefan og sønnen Kristoffer. De  skal ud at røgte ruser. Seks styk må de som fritidsfiskere have hver. Ålen har gennem mange år været i tilbagegang og EU er nu i gang med en stor europæisk genopretningsplan. Derfor er det fra i år forbudt fritidsfiskere at fange ål med ruse i perioden 10. maj – 31. juli. Anvender man krogline, så er forbuddet fra den 1. maj til den 30. september. Det hele findes i ”Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand”, der trådte i kraft 1. januar 2009.

Båden har sin plads lige øst for Fur Havn og snart er den 15 hk påhængsmotor i gang med at skubbe os til det første mål:  Selde Vig, hvor de har fire ruser stående. Undervejs kommer vi forbi havnen, hvor byggeriet af den nye havnemole er i fuld gang.

Som altid, når det gælder fiskeri, så er der denne intense spænding om, hvorvidt der er gevinst eller ikke. Inden de forlod hjemmet er der gættet på fangstens størrelse. En har sagt fem ål, en anden seks og den mest optimistiske har nævnt tallet syv.

Tidligere var Jegindø centrum for ålefiskeriet i Limfjorden. Her var der helt op til begyndelsen af 1980erne Danmarks støre åleauktion, hvorfra der blev solgt ål til hele Europa.

Undervejs kommer vi forbi et par skarver, som sidder og tørrer deres fjer på  hver sin pæl.

Skarven er en eminent fisker, der kan gå ned på dybt vand efter sit bytte. Den går heller ikke af vejen for at rydde en ruse for ål. Derfor er der i de fleste ruser et halvt meter langt plastik rør, som ålen kan gemme sig i.

Så er vi fremme og adrenalinet stiger og tilsvarende er skuffelsen, da første ruse ikke indeholder en eneste ål. Til gengæld er der et utal af krabber. De ryger udenbords igen og slipper dermed for at blive kogt til suppe, som de udmærket kan anvendes til.

Næste punkt er at sætte rusen ud igen. Den skal sættes rigtigt igennem mørke pletter af tang og grøde, hvor ålen holder til.

Næste ruse er der mere held ved. Tre ål. Den ene holder dog ikke målet på 38 centimeter og ryger ud sammen med de alle steds nærværende krabber. Tillige er der en ålekvabbe. Ligesom hornfisken er den karakteriseret ved at  have grønne ben. Engang var den en udbredt fisk i Limfjorden, men er ligesom ålen i tilbagegang. Men godt smager den, og det bliver dens skæbne.

Næste mål er området neden for Kjeldgård. Her står de resterende ruser. Her er der igen held. 8 ål og to ålekvabber kommer yderligere i spanden. I takt hermed, er humøret steget. Højeste bud hjemmefra var syv. Nu er der ti.

Da den sidste ruse igen er sat, går det hjemad. Midt på fjorden møder vi en anden båd. Det er Arne, der er taget en tur på fjorden med sine tre børn og familiens hund. Der bliver lige tid til en snak over rælingen. Ti ål er nu ikke så ringe endda.

Hjemme igen har far og søn blot tilbage at komme fangsten i hyttefadet, der ligger fortøjret ude i vandet. Her går ålene, indtil de en dag møder deres skæbne på en tallerken med kartofler og persillesovs. Men måske kommer der flere til. Om to dage skal ruserne igen røgtes og igen er der mulighed for at gætte på, hvor stor en fangst, der venter.

12.08.2009
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Senest ændretSøndag, 06 September 2009 11:20
Til toppen