Menu

Kommunen vil ha’ borgernes bud på RENT LIV

  • Skrevet af 

  

Video- og fotokonkurrence: Kommunen vil ha’ borgernes bud på RENT LIV
Der er gode, kontakte præmier i sommerens video- og fotokonkurrence. To vindere kan hver indkassere 5.000 kroner

Video- og fotokonkurrence:

Kommunen vil ha’ borgernes bud på RENT LIV

 

Der er gode, kontakte præmier i sommerens video- og fotokonkurrence. To vindere kan hver indkassere 5.000 kroner.

 

Skive - det er RENT LIV! - Sådan lyder egnens nye slogan. Nu har alle chancen for at vise, hvordan de tolker RENT LIV, når Skive Kommune hen over sommeren gennemfører en video- og fotokonkurrence, hvor borgerne kan ’skyde’ deres bud på ’RENT LIV på Skiveegnen’.

 

- Skive har noget særligt. Kort fortalt handler det om fjorden, det aktive liv, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Tilsammen giver det RENT LIV, og det er dét budskab, Skive fremover vil bruge til at brande egnen, fortæller Hanne Greisen, chef for Kultur og Markedsføring i Skive Kommune.

Brandet er blevet defineret ud fra en række analyser af egnens styrkepositioner, men selv om det overordnede budskab er klart, er der plads til fortolkning. Og kommunen ønsker at få borgernes bud.

- Vi oplever, at folk nikker genkendende til, at vi har et RENT LIV her på egnen. Men også at der er forskel på, hvad det er for billeder, ordene danner hos den enkelte. Derfor beder vi nu borgerne vise, hvad RENT LIV er for dem, enten på video eller foto. Blot skal det være indenfor emnerne livet, fjorden, maden og energien, siger Hanne Greisen.

 

Borgerne afgør konkurrencen

Video- og fotokonkurrencen gennemføres på facebooksiden: www.facebook.com/skiverentliv. Videoer og fotos vil blive samlet på siden, og det bliver borgerne, der bestemmer, hvem skal vinde henholdsvis video- og fotokonkurrencen. Alle kan stemme ved at gå på facebooksiden og klikke ’synes godt om’ på foretrukne video og foto.

 

Konkurrencen løber indtil 1. september kl. 12.00, og vinderne kåres ved RENT LIV eventen, som afholdes på Skive Havn d. 17. september, hvor der bl.a. vil være en udstilling med en række af de indsendte produktioner.

 

Læs mere om konkurrencen på www.facebook.com/skiverentliv  eller på www.Skive.dk/rentliv

19.07.2011
www.furnyt.dk

 
Til toppen