Menu

CO2-neutral - hvad er meningen ?

  • Skrevet af 

EnergiMidt skriver, at Innovation Fur projektet skal gøre Fur CO2-neutral i 2020.

‘CO2-neutral’ er et nyt ord, der blev indført i klimadiskussionen i USA for en halv snes år siden, og som i de senere år også er blevet optaget i det danske sprog. Det lyder som noget godt, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det dækker over nogle tvivlsomme, uinteressante regnestykker, som kan lede på økonomisk vildspor

Af Klaus Illum, ECO Consult, Fur
17. juni 2011

 

EnergiMidt skriver, at Innovation Fur projektet skal gøre Fur CO2-neutral i 2020.

‘CO2-neutral’ er et nyt ord, der blev indført i klimadiskussionen i USA for en halv snes år siden, og som i de senere år også er blevet optaget i det danske sprog. Det lyder som noget godt, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det dækker over nogle tvivlsomme, uinteressante regnestykker, som kan lede på økonomisk vildspor.

 

Jorden har været CO2-neutral i mange tusinde år

Jorden har i årtusinder været CO2-neutral i den forstand, at den årlige udledning af CO2 fra land og hav til atmosfæren har været lige så stor som den mængde, der hvert år er blevet optaget i planter og have. Det vil sige, at atmosfærens indhold af CO2 har været næsten konstant i mange tusinde år.

Først i de sidste årtier har afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) skabt ubalance i det store, globale system. Nu er Jorden ikke længere CO2-neutral, for der sker år for år en tilvækst i atmosfærens CO2-indhold:

{xtypo_rounded2}

CO2 fra Jorden til atmosfæren, årligt:

Fra planter og dyr (forrådnelse, respiration og skovbrande) og udledning

fra de varme have: I alt 720

Fra fossile brændsler: 30

Fra skovrydning: 10

I alt: 760{/xtypo_rounded2}

{xtypo_rounded2}

CO2 fra atmosfæren til Jorden, årligt:
Optag i planter (plantevækst, algevækst og
skovvækst) og i de kolde have:
I alt 745{/xtypo_rounded2}

Tallene er i milliarder tons CO2. Det er afrundede, omtrentlige værdier.

{xtypo_rounded2}

Atmosfæren:
CO2 i atmosfæren: 2.800
Årlig tilvækst: 15{/xtypo_rounded2}

Bemærk, at det er en stor del af atmosfærens CO2-indhold - godt 25% - der hvert år tager turen gennem planter og dyr og gennem havene og tilbage til atmosfæren.

Det forøgede CO2-indhold i atmosfæren medfører globale temperaturstigninger, især i de arktiske egne, og højere hav-temperaturer betyder, at havene optager mindre CO2. Derfor bliver den årlige tilvækst i atmosfærens CO2-indhold stadigt større.

Der er nogle tekniske muligheder for at “oplagre” CO2, så der slipper mindre ud i atmosfæren. Man kan udskille CO2 fra kraftværkernes røggas og pumpe den ned i kaverner under salthorste dybt nede i undergrunden eller i udtømte olie- eller naturgasfelter. Men det bliver dyrt, og hvis det bliver til noget, bliver det først mange år ude i fremtiden, og så er skaden i atmosfæren sket. En anden mulighed er at lave trækul (kaldes ‘biochar’) af halm og flis og pløje det ned i jorden, så det kulstof, der ellers ville komme ud som CO2, bliver deponeret. Men det batter kun lidt i det store regnskab, og indtil videre opnår man en større formindskelse af CO2-udslippet ved at bruge halmen og flisen i kraftvarmeværker i stedet for kul.

Af tekniske, økonomiske og biologiske grunde er sådanne oplagringsmuligheder begrænsede. Derfor bliver Jordens CO2-neutralitet først genskabt, når forbruget af fossile brændsler er blevet kraftigt formindsket eller helt er ophørt, og skovrydningerne er standset.

 

‘CO2-neutral’ er god reklame - men regnestykkerne går ikke op

Man kan på flere måder dulme sin dårlige klima-samvittighed ved at gøre sin adfærd ‘CO2-neutral’. For eksempel kan man betale et ekstra ‘klimatillæg’ for sin flybillet. Flyselskabet lover så at bruge pengene til at plante træer, der ad åre optager den andel af flyvemaskinens CO2-udslip, der tilskrives hver passager. Men der skal hvert år plantes mange millioner træer for at få optaget den CO2, flyvemaskinerne udleder. Og de nye skove giver kun et ekstra CO2-optag i de år, hvor de vokser op.

I København er der hoteller, der reklamerer med, at de er ‘CO2-neutrale’. Det er de blevet ved at opkøbe CO2-kvoter (tilladelser til at udlede en vis mængde CO2) fra kraftværkerne (DONGs eller Vattenfalls). Hotellerne bruger stadig el og varme og bidrager derved til CO2-udslippet fra kraftværkerne, men de siger, at de formindsker kraftværkernes CO2-udslip ved at opkøbe nogle af deres CO2-kvoter/rationeringsmærker. For tiden har kraftværkerne imidlertid flere kvoter/rationeringsmærker, end de har brug for - og de sælger dem derfor billigt. Så det er tvivlsomt om hotellernes kvoteopkøb faktisk formindsker CO2-udslippet.

Også kommuner vil være ‘CO2-neutrale’ - selvom der fortsat vil være store CO2-udslip fra deres skorstene og udstødningsrør. Det kan de hver især blive ved at opstille så mange vindmøller, at den årlige el-produktion i vindmøllerne overstiger det samlede årlige el-forbrug i kommunen. Hvis den overskydende el-produktion formindsker el-produktionen i kul- eller naturgasfyrede kraftværker og dermed  disse kraftværkers CO2-udslip så meget, at formindskelsen svarer til kommunens CO2-udslip, siges kommunen at være ‘CO2-neutral’.

For CO2-udslippet er det ligegyldigt, hvor vindmøllerne opstilles, og hvem der ejer dem. Men hvis for eksempel private opstiller vindmøller i Skive kommune, regnes de med i kommunens CO2-neutralitetsregnskab. Det gør de ikke, hvis møllerne opstilles i Viborg kommune, selvom ejerne bor i Skive. Men hvis Skive kommune opstiller vindmøller udenfor kommunegrænsen, regnes de med i Skives CO2-neutralitetsregnskab. Det er lidt kunstigt.

 

Hvis alle Danmarks kommuner på den måde blev ‘CO2-neutrale’, skulle man tro, at landet som helhed blev ‘CO2-neutralt’. Men der vil stadig komme masser af CO2 ud af landets skorstene og udstødningsrør. Regnestykket går ikke op - med mindre den danske stat, DONG eller andre danske virksomheder opstiller så mange vindmøller i Polen eller Kina - hvor som helst - at CO2-udslippet fra kulfyrede kraftværker formindskes med en CO2-mængde, der svarer til det danske udslip. Hvis alle andre lande kunne gøre det samme, ville det ende med en ‘CO2-neutral’ klode med store CO2-udslip fra de enkelte lande. Det globale CO2-neutralitetsregnskab går ikke op.

 

Til ingen nytte - men kan koste dyrt

Atmosfæren har ingen kommune- eller landegrænser. For klimaet er det ligegyldigt om et CO2-udslip til atmosfæren kommer fra Fur, Skive, København, Polen eller Kina. Det drejer sig om at formindske det samlede globale CO2-udslip fra afbrænding af fossile brændsler og fra skovfældning. Den opgave burde nationalstaterne gå sammen om at løse på den teknisk og økonomisk bedste måde. I Danmark løses opgaven bedst indenfor rammerne af en national planlægning, der inddrager kommunerne i de opgaver, der naturligt tilfalder dem (se afsnit 3.2: ‘Kommunernes rolle’ i min Diskussion af Klimakommissionens rapport på www.klausillum.dk ).

Om den ene eller den anden kommune kan erklære sig ‘CO2-neutral’ på grundlag af et eller andet CO2-regnskab er aldeles uinteressant for det samlede danske og globale resultat. Det interessante er, om de investeringer, der foretages i virksomheder, bygninger, forsyningsanlæg, landbrug og transportanlæg, er formålstjenlige og hensigtsmæssige med hensyn til nedtrapning af CO2-udslippet på en økonomisk fornuftig måde.

Det kan koste dyrt at lægge en ligegyldig målsætning om ‘CO2-neutralitet’ til grund for valget af energi-investeringer i Skive eller på Fur, fordi det kan afstedkomme investeringer, der ikke tjener det virkelige formål på en økonomisk fornuftig måde.

 

Klimaproblemet er for alvorligt til reklame-fif

Hvis der nu absolut skal reklameres for Fur som den ‘CO2-neutrale’ ø, kan vi så ikke bare oprette Fur Vindmøllelaug - et andelsselskab med andele á 100 kr, så alle kan være med? Med et kommunegaranteret lån på et par snese millioner, kan vindmøllelauget købe et par kæmpevindmøller og sætte dem op i Salling. Der må jo kunne blive plads til et par stykker mere end de otte, der bliver stillet op derovre ved Lindum-Åsted. Nettilslutningen af møllerne betaler alle el-forbrugerne i EnergiMidts forsyningsområde for, så Fur Vindmøllelaug kan indhente en god årlig indtægt fra møllernes produktion.

Det kan så regnes ud, at det CO2-udslip fra kraftværkerne, Furs vindmøller i Salling sparer atmosfæren for, er lige så stort eller større end udslippet fra skorstene og udstødningsrør på Fur. Og så er Fur ‘CO2-neutral’.

På den måde kan Fur længe før 2020 reklamere med at være ‘CO2-neutral’, bare der står Fur med store bogstaver på to af de kæmpevindmøller, der til vores fornøjelse rejser sig over landskabet derovre i Salling, og giver os kroner i kassen, hver gang de kører en omgang.

Sværere behøver det ikke at være, og det reklame-fif behøver vi ikke et innovations-projekt for at hitte på. Men klimaproblemet er for alvorligt til, at vi på den måde stikker hinanden blår i øjnene med ligegyldige CO2-neutralitetsregnskaber. For klimaet er det jo aldeles ligegyldigt om vindmøllerne ejes af Furboere eller af de private investorer, der opstiller de andre vindmøller ved Lindum-Åsted.

Et andet reklame-fif er at male Fur-færgen grøn, når den kommer til at sejle med biodiesel i dens brændstoftanke. Det tæller også i CO2-neutralitetsregnskabet. Men det er et tvivlsomt plus. For virkeligheden er den, at den mængde biodiesel, der bliver til rådighed i de kommende år, kun kan dække en lille del af dieselforbruget. Så den mængde, der bruges i Fur-færgen, formindsker den mængde, der bliver til rådighed til alle de andre millioner af dieselmotorer. Derfor bør der på Fur-færgen stå et skilt med teksten: “Her bruger vi 600 liter om dagen af den dyrebare biodiesel” i stedet for “Denne færge er CO2-neutral”. (Også fordi der indgår et CO2-udslip fra produktion af biodiesel i det samlede regnskab.).

 

En unødig diskussion

Hele denne underlige diskussion skyldes, at ordet ‘CO2-neutral’ ligesom mange andre ord, har sneget sig ind i sproget, uden at man har gjort sig den ulejlighed at gennemtænke, hvad meningen i virkeligheden er. Når man tænker over det, smuldrer det i sin meningsløshed. Så lad os droppe dette ord og koncentrere os om de virkelige spørgsmål:

Hvordan kan vi på en økonomisk fornuftig måde hurtigst muligt nedtrappe vores forbrug af fossile brændsler og derved både bidrage til begrænsning af klimaændringerne og formindske vores risiko for at blive fattige, når priserne på fossile brændsler stiger kraftigt i de kommende år.           

{jcomments on}   

Senest ændretTirsdag, 21 juni 2011 22:37
Til toppen