Menu

Fursund Skole med på Skolernes forårsudstilling i Skive

  • Skrevet af 

Torsdag den 17. marts var der fernisering på Skolernes Forårsudstilling i forhallen på Skive Seminarium. To hundrede elever fra kommunens skoler deltog i udstillingen. Blandt deltagerne var Fursund Skole med ca. 50 elever. Da FurNyt kom forbi en times tid inden den officielle åbning var der hektisk aktivitet med at få de udstillede genstande på plads  

Fra Fursund Skoles to afdelinger var det 5. og 2. klasse, der var repræsenteret. Femte klasse havde lavet ansigtsmaster af brændt ler. Maskerne var flotte og fantasifulde og 2. klasse havde malet mikkelræv. Som model havde de brugt en udstoppet ræv, der i mange år har stået på skolen i Selde og som en dag var kommet på besøg i billedkunstlokalet.  Det havde sat gang i fantasien hos poderne i 2. klasse og resultatet kan nu ses i Skive.  Pia Plejdrup og Inga Emborg var med som lærere, og det var meget tilfredse med elevernes indsats.   

Ingen kunstudstilling uden officiel åbning. Den del sørgede museumsinspektør Mette Dyrberg for, mens elever fra Skive Musikskole satte ekstra kolorit på ved at give et par numre. Derefter var der frugt og juice til alle, og eleverne kunne herefter gå rundt som rigtig kunstkendere og med små nik, at udtrykke anerkendelsen af andres og egne værker.  

Udstillingen kan ses i Seminariets åbningstid indtil den 30. marts.

Se maskerne fra 5. klasse:

http://www.youtube.com/watch?v=9pH8TMnqkxk 

20.03.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen