Menu

”Hvordan vil du leve i fremtiden”

  • Skrevet af 

Med tilladelsen fra Weekendavisen bringer FurNyt en artikel om Fur skrevet af journalist  Assia Awad: 

Udkantsdanmark. På den lille ø Fur i Limfjorden arbejder man målrettet på at få også udlændinge til at flytte til øen. Indenrigsministeriet udråber snart øen til en solstrålehistorie

25. Februar 2011

Weekendavisen

”Hvordan vil du leve i fremtiden”

Med tilladelsen fra Weekendavisen bringer FurNyt en artikel om Fur skrevet af journalist  Assia Awad:

Udkantsdanmark. På den lille ø Fur i Limfjorden arbejder man målrettet på at få også udlændinge til at flytte til øen. Indenrigsministeriet udråber snart øen til en solstrålehistorie.

Assia Awad

 

Ved færgelejet på Fur står en syv mand stor velkomstkomité en formiddag i slutningen af februar parat til at tage imod den hollandske familie Kranendonk, der ankommer med færgen Sleipner-Fur. Hollænderne er inviteret på rundvisning på øen i håb om, at de kan se potentialet i at bosætte sig på Fur. Første kontakt blev gjort med familien på den hollandske emigrationsmesse Skandinaviske Dage, hvor repræsentanter fra Fur præsenterede udflytterlystne hollændere for den lille ø midt i Limfjorden. For familien Kranendonk, der leder efter et sted, hvor de kan slå sig ned med deres tre børn og starte et bådudlejningsfirma, virkede Fur med den smukke natur og ikke mindst Limfjorden, som en oplagt mulighed, og det er derfor, de nu står en råkold lørdag på øen og udveksler håndtryk med blandt andet formand for Fur Sogneforening Holger Lundgaard og projektleder på Branding Fur Ole Poul Hansen.

 

På mange måder er besøget kulminationen på en proces, der startede for lidt over et år siden, hvor øens borgerforening oprettede Branding Fur, et projekt, der skulle skaffe flere tilflyttere og investorer til øen, der er nede på det laveste befolkningstal nogensinde. Omkring 850 furboere bor der i dag på de 22 kvadratkilometer, som øen udgør. Af dem er hele 72 procent tilflyttere.

Ole Poul Hansen er selv en af dem. Oprindeligt fra København og pensioneret økonom. En rendyrket livsstilstilflytter, kalder han sig selv. På spørgsmålet om hvorfor han valgte Fur, hiver han en gammel gulnet avisannonce frem. Billedet i reklamen forestiller to kajakroere på en fjord.

Over dem stilles spørgsmålet: »Hvordan vil du leve i fremtiden? Spar op til din pension nu.« »Både min kone og jeg er aktive kajaksejlere, og den annonce eksemplificerer den livsstil, der er så vigtig for os. Da vi boede i Tårbæk, kunne vi kun sejle op og ned ad Øresundskysten, men Limfjorden består af 1500 km2 vand med alle mulige krinkelkroge og øer. Vi søgte livskvalitet.

Fur er mulighedernes ø. Vi har ro og fred og mange oplevelser. Der er folk, der siger, at man flytter efter sine drømme. Det gjorde vi i hvert fald,« fortæller han.

 

Der er ikke ingen tvivl om, at naturen er et af Furs største aktiver. Mange af øens boliger har udsigt til Limfjorden, og fra bronzealdergravhøjene Stendal Høje, der er øens højeste punkt, er der udsigt over store dele af øen og det nordlige Salling, Hanherred og Livø. De stejle molersklinter, dannet under den sidste istid med op til 200 vulkanske askelag, er en anden af øens attraktioner.

I det bløde moler er der desuden gode chancer for at finde velbevarede fossiler. Den fantastiske natur er en af de primære årsager til, at 180.000 turister hvert år besøger øen. Kristeligt Dagblads læsere har oven i købet kåret den til Danmarks Skønneste Ø. En titel man ikke har været sen til at benytte i promoveringen af Fur, hvor turisterne typisk kun tilbringer én dag.

»Vi mangler overnatningsmuligheder. Og hvis så også vi kunne få en lille del af de besøgende til at slå sig rigtigt ned herovre« lyder det håbefuldt fra Ole Poul Hansen.

Naturen En væsentlig del af øens tilflyttere har faktisk bosat sig på øen, fordi de har haft gode ferieoplevelser på Fur. Det viser en undersøgelse, som arkæolog John Brinch Bertelsen, der er leder af Fur Museum, har lavet. De to andre hovedgrupper af tilflyttere er tidligere furboere, der flytter tilbage til øen, og folk, der har forelsket sig i en furbo.

 

Befolkningstallet på Fur har været faldende de seneste 55 år, i takt med at det blev sværere og sværere at ernære sig som fisker og landmand.

En del af den overskydende arbejdskraft er dog blevet opsuget af øens to molerfabrikker, der producerer isolering og kattegrus. I modsætning til andre udkantsområder flytter der faktisk flere til øen end fra den. Det faldende antal øboere skyldes, at der dør flere, end der bliver født på Fur. Næsten alle unge flytter fra øen i 20-års alderen for at tage en uddannelse. Men på Fur er man overbevist om, at befolkningsudviklingen kan vendes. Indtil videre er det lykkedes at stabilisere indbyggertallet. Næste mål er at nå op på 1000 furboere.

Ifølge Flemming Just, professor ved Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, har Fur en række fordele frem for andre udkantsområder.

»Vi er netop ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse til Indenrigsministeriet, der viser, at naturen spiller en primær rolle i forhold til tilflytning, så der har Fur et fortrin. Og fordi det er så nemt at komme af og på Fur, færgeoverfarten tager kun tre minutter, minder Fur mere om en forstad end et øsamfund. Man bor tæt på alting, samtidig med at man lever i skønne omgivelser.

Man kan for eksempel sagtens arbejde i Aalborg, selvom man bor på Fur, så man er en del af fastlandets arbejdsmarked. Det er ikke enkelte ting, der er med til at afgøre folks flyttemønstre.

Far, mor og børn har hver deres prioriteringer, så jo bredere palet man har, jo nemmere vil det også være at give det afgørende skub til folk,« forklarer Flemming Just.

 

I modsætning til mange andre områder i udkantsdanmark mangler Fur ikke arbejdspladser.

Der er flere, der tager til øen end fra den hver dag for at arbejde. Fur tæller mere end 50 store og små virksomheder. Mange af dem er enkeltmandsfirmaer, mens de største har omkring 50 ansatte. Turist-og molerindustrien er de to store erhverv på øen. En af øens seneste succeser er mikrobryggeriet Fur Bryghus, der åbnede i 2004 i et nedlagt molerværk.

Fur har 27 forskellige foreninger, hvilket gør det let at finde sammen med folk med samme interesser som en selv. Havnen skal udvides til det dobbelte og have nye faciliteter til sejlerne.

Øens store kunstnersamfund har købt det gamle bageri, der skal indrettes til atelier. De helt store forventninger er der til Innovation Fur, et samarbejde med Energi Midt, der skal gøre Fur til et udstillingsvindue for fremtidens teknologier. En række it-og energiprojekter skal afprøves i fuld skala på øen. Håbet er, at det kan være med til at fastholde og tiltrække nye beboere og muliggøre tilskud fra fonde og forskningsprogrammer. På borgermødet, hvor Innovation Fur blev præsenteret, mødte omkring 300 ud af øens 850 beboere op, og projektet blev meget positivt modtaget.

Indre Mission

Furboerne har historisk været kendt for at tage imod tilflyttere og nye impulser med åbne arme.

Et eksempel er den indremissionske lærer Andreasen, der kom til øen i 1894. Fiskerne tjente godt i slutningen af 1800-tallet, og det medførte, at mange fiskere slog sig på flasken. De drak sig fulde på fjorden, og i løbet af ti år druknede 20 fiskere. Drukken betød også stor social nød på øen. I løbet af få år fik lærer Andreasen en stor del af Furs befolkning omvendt til Indre Mission, hvilket betød at alkoholmisbruget hørte op. Det blev så til gengæld afløst af et magtmisbrug. Indre Mission satte sig på alle bestyrelser på øen, og man kunne ikke blive medlem af en bestyrelse, hvis man ikke var medlem af Indre Mission. Da bevægelsen i 1913 fik flertal i Fur Sogneråd, var det første, man gjorde, at forbyde salg af spiritus på øen. Kromanden havde imidlertid bevilling fra politimesteren, så han kunne ikke forhindres i at sælge øl. Løsningen blev, at Indre Mission købte og tinglyste kroen, således at der aldrig mere måtte serveres øl fra matriklen. Først i forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 kom der igen alkohol på øen. Indre Mission er stadig aktiv på øen i dag, men i langt mindre målestok end i bevægelsens storhedstid.

 

Elke Mølgaard, der er gift og mor til to, blev medlem af Skive Byråd ved sidste kommunalvalg, fordi hun ville sikre sig, at Fur, på trods af den lidt afsides beliggenhed, får sine interesser varetaget.

»Jeg var bange for, at vi blev glemt lidt herude.

Jeg kan se, at der er en masse fordomme og ideer om, hvordan det er at bo herovre. Derfor er det meget godt, at der er en, der kan sige, at det ikke altid er, som folk forestiller sig. Jeg regner dog ikke med, at vi kan få en masse ting igennem via kommunen, det har den ikke penge til, men vi er også vant til at gøre tingene selv,« erklærer hun.

Elke Mølgaard er en af de få indfødte furboere.

Hun bor i dag på en gård, som hun har arvet efter sine forældre. Manden, Bent Mølgaard, er dog importeret fra fastlandet, men føler sig vel modtaget på Fur. Han arbejder som graver og ser i sit arbejde eksempler på øens sammenhold.

»Når der er dødsfald på øen, flager alle på halv, og kirken er altid fyldt ved begravelser. Det er noget, der varmer, synes jeg. Så føler jeg, at vi alle sammen kender hinanden.« Efter rundvisning på Fur er familien Kranendonk nu blevet bænket på Fur Færgekro, hvor de diverterer sig med stjerneskud og den lokale Hancock Cola produceret i Skive. På spørgsmålet om, hvorfor de vil forlade Rotterdam, svarer Jan Kranendonk tilbage med et spørgsmål.

»Har du været i Rotterdam?« Da det ikke er tilfældet, uddyber han.

»Byen er overbefolket ligesom resten af Holland. Vi vil gerne have lys og luft. Det er også alt for dyrt at starte virksomhed op i Holland. I morgen kommer vi tilbage og undersøger Fur på egen hånd, og derefter skal vi i tænkeboks.«

-Hvad taler imod at vælge Fur?

 »At det er en ø.«.

 

{jcomments on}

Senest ændretOnsdag, 02 marts 2011 05:46
Til toppen