Brandinggruppens møde no. 2 - Tilfytterundersøgelsen
- Skrevet af Nederby@1
Se næste side ved at klikke på overskriften
|
Mødet omfattede en gennemgang af tilflytter-undersøgelsen suppleret med en efterfølgende diskussion i en ”fokusgruppe” på 8 personer. Nedenfor gengives de resultater af undersøgelsen som anses som specielt interessante for udviklingen af Fur-brandet.
Tilflytterstatistik
Undersøgelsen - der er financieret over Branding Fur’s budget - er baseret på kontakter til samtlige 426 husstande på Fur der tilsammen udgjorde 856 personer. Undersøgelsen - der er unik for lokalsamfund i udkants-Danmark - fandt sted i perioden marts til oktober 2010. 615 af disse personer (71,8%) har flyttet folkeregisteradressen til Fur. Resten dvs 241 personer – betegnet som ”ægte furboere - har aldrig boet andre steder end på limfjordsøen. En stor del af de 241 er børn efter tilflyttere. Fur’s befolkning toppede med 1729 personer i 1925. På 175 år fordobledes befolkningen for derefter igen at blive halveret. En simpel fremskrivning af den nuværende trend giver en tilbagegang på næsten 100 (79) personer allerede i 2020. Det er vurderet, at der kræves en nettotilvandring p.a. på 9-10 personer alene for at fastholde et uændret folketal. Der er ikke tidligere lavet en bevidst markedsføring af Fur som bosætningsområde.
|
Ægte furboere, dvs. beboere der altid har boet på Fur |
Ægte tilflyttere, der ikke tidligere har boet på Fur |
Tilbagevendte furboere |
Tilbagevendte tilflyttere |
|
241 (28%) |
419 |
153 |
43 |
Antallet af tilflyttere i perioden 2000-2009 udgjorde i alt 224 personer som fordelte sig som følger:
|
Antal tilflyttere mellem 2000 og 2009 |
”Ægte tilflyttere”, der ikke tidligere har boet på Fur |
Tilbagevendte furboere |
Tilbagevendte tilflyttere |
|
224 |
174 (78%) |
33 |
11 |
|
Gennemsnitlig alder ved tilflytning |
Ægte tilflyttere, der ikke tidligere har boet på Fur |
Tilbagevendte furboere og tilflyttere |
|
40,7 år |
42,4 år |
34,7 år |
Disse tal viser, at det er et bredt spektrum af aldergrupper der flytter til Fur.
Tilflytterne udgør derfor sammenlagt 72% af befolkningen. De ægte tilflyttere er kommet fra 52 forskellige kommuner med hovedvægten fra Region Midtjylland med en overvægt fra Skive kommune. Tilflytterne kommer ikke fra de såkaldte udkants-områder. Af de ægte tilflyttere var 106 eller 61 % mellem 20 og 59 år altså i den arbejdsdygtige alder. Af disse var det kun 31 som angav et job som årsag til flytningen. Kun 32 havde ikke noget forhåndskendskab til Fur. 56 nævner en god ferieoplevelse som en væsentlig faktor bag beslutningen om at flytte til Fur, heraf havde 35 haft sommerhus på Fur.
Selv om øen havde en negativ befolkningsudvikling i perioden 1997 - 2007 var tilflytningen så kraftig, at den over flerårige perioder førte til en nettotilvandring, hvilket er ret unikt for et lokalsamfund i udkants-Danmark.
Faktorer som især motiverer til tilflytning
Tilflytterundersøgelsen har identificeret de sider af livet på Fur, der i særlig grad motiverer til tilflytning d.s. den hjælper os med at identificere Fur’s stærke sider - som bør indgå med betydelig vægt i udviklingen af Fur-brandet. Disse aspekter af livet på Fur omfatter ikke mindst:
|
Roen i fællesskabet og fraværet af stress, nærheden til de tilbud som dækker de såkaldte basale behov herunder den ret gode offentlige transport, trygheden og sammenholdet i befolkningen bl.a. indenfor det rige foreningsliv som ofte fører til en større omgangskreds end tilflytterne tidligere har haft, fjorden og øens andre herlighedsværdier og de stærke kulturelle værdier som befolkningen ofte selv skaber. Natur og øliv blandes. Naturen er fin, men det er fjorden og folket, som gør forskellen. Det er i langt mindre grad jobmulighederne, som har været udslagsgivende for tilflytning på trods af at flertallet af de ”ægte” tilflyttere befandt sig i den arbejdsdygtige alder. |
Ønsket om fraflytning fra den hidtidige bopæl kom før ønsket om tilflytning til Fur.Tilflytterne har langt mere fokus på mulighederne end på begrænsningerne ved et liv på Fur. Meget få har betænkeligheder i forbindelse med tilflytningen. Nogle føler et savn efter tilflytningen f.eks. grundet de beskedne shoppingmuligheder medens andre finder at afstanden til privat og offentlig service er kortere end på den adresse de flyttede fra. Betænkeligheder omkring færgedriften blev som oftest helt bortvejret efter tilflytningen. Nogle nævner, at den længere afstand til familie har ført til en øget kvalitet i de ofte længere familiebesøg som ikke sjældent bliver til egentlige ferier.
Museumsleder John Bertelsen under fremlæggelsen af “Tilflytter Undersøgelsen” på Fur Museum fredag den 14.januar.
John Bertelsen har brugt en del af efteråret på at udarbejde undersøgelsen, der er en del af Branding Fur projektet under Fur Sogneforening.
Konklusioner af betydning for Fur-brandet
Undersøgelsen udgør et meget vigtigt bidrag til udviklingen af den markedsføringsstrategi der kommer til at udgøre omdrejningspunktet i Fur’s tilflytterstrategi (bosætterstrategi). Vigtige konklusioner omfatter ikke mindst:
|
De fleste tilflytterne kan betegnes som ”livsstilstilflyttere” Det er allerede i dag et bredt spektrum af aldersgrupper der flytter til Fur Mange fraflyttere flytter tilbage igen Tilflytterne søger livskvalitet: ro og fred i fællesskabet, det homogene samfund med gode muligheder for at få dækket de basale behov og især fjorden trækker De 180.000 årlige besøgende (langt de fleste som ’endagesturister) udgør derfor et stort tilflytterpotentiale. Mange af disse kommer fra nærområdet (vi får flere informationer når vi analyserer ”besøgsundersøgelsen”) på næste møde i Brandinggruppen Jo flere gode oplevelser de unge får under opvæksten på Fur, jo større er chancen for at de vender tilbage Det er vigtigt at øens virksomheder tager elever ind og at oplevelsesmulighederne for de unge prioriteres Nogle af tilflytterne har tidligere været ansat i forsvaret En del af tilflytterne kommer fra de fjernere liggende egne af Danmark - og fra udlandet - og det er ret få, der ikke kendte øen i forvejen |
Hvad er undersøgelsens begrænsninger?
Undersøgelsen er baseret på tilbagemeldinger fra personer der allerede er bosat på Fur. Den giver derfor i sagens natur ingen oplysninger om, hvordan man kan motivere firmaer til at lokalisere sig på Fur, eller hvordan man kan motivere udlændinge - der som hovedregel intet kender til Fur - til at flytte til øen. Disse spørgsmål - herunder hvordan Innovation Fur kan forventes at tilskynde til tilflytning - er noget tilflytterprojektet Branding Fur må arbejde videre med.
Ole Poul 28.1 2011
{jcomments on}