Menu

Præsentation af projektchefen

  • Skrevet af 

Sidste nyt i Innovation Fur

Sidste nyt i Innovation Fur:

Mit navn er Gitte Wad Thybo, jeg er uddannet Maskin Ingeniør fra Århus Teknikum og har en lederuddanelse, som Pathfinder og Natural Leader. Jeg har de seneste godt 5 år været leder af Energirådgivning og Kvalitet i EnergiMidt. Tidligere var jeg energirådgiver, primært indenfor storindustri, men er også uddannet Energimærkningskonsulent (EMO). Afdelingen beskæftiger i dag 17 mand og har en omsætning på godt 30 mio. kr.

Jeg er i skrivende stund 42 år, gift med Jens, sammen har vi 2 børn på henholdsvis 13 og 14 år. Fritiden bruges primært på naturaktiviteter. Jeg er aktiv kapkajak-roer, løber og cykler mountain bike. Ferier går gerne med alpint ski, bjergvandring, klatring og i kajakken.

Status for Innovation Fur:

  • Jeg er i fuld gang med at sætte mig ind i projektet og sikre yderligere ressourcer til projektet.
  • Vi er i gang med at ansætte yderligere 2 medarbejdere til projektet, en kommunikations-medarbejder og en jurist. Derudover allokerer jeg ressourcer internt til de forskellige delprojekter.
  • Jeg er i gang med at afsøge muligheder for fonding af de forskellige delprojekter.
  • Jeg forventer i nærmeste fremtid at få etableret et projektkontor på Fur, hvor der vil være videokonferenceudstyr til rådighed.
  • Vi er i gang med at udarbejde et spørgeskema, som skal danne udgangspunkt for energieftersyn hos alle private husstande. Alle husstande vil således i løbet af foråret få tilbudt en gennemgang af boligen med energisparebriller på.
  • Vi er ved at igangsætte en kortlægning af energi og IT-teknologisk status, så vi har et godt billede af mulighederne. Vi forestiller os en kombination af spørgeskemaer og interviews, samt energiscreeninger hos erhvervskunderne.
  • Jeg deltager i virksomhedskonsultationen i forbindelse med Branding Fur.

Jeg glæder mig til at komme i gang med Innovation Fur og lære jer og jeres dejlige ø at kende.

08.01.2011
Innovation Fur

Til toppen