Menu

Da boksningen kom til Danmark

  • Skrevet af 

Den boksning som vi kender i dag stammer fra England,  og  den første kamp med bare næver, der er dokumenteret, fandt sted i 1681. Kampen stod mellem en herskabstjener og en slagter.  Det var en såkaldt præmiekamp, der ofte fandt sted i forbindelse med markedsgøgleri i landsbyerne. Kampene blev holdt i et felt omkranset af et tov, som tilskuerne holdt

Den boksning som vi kender i dag stammer fra England,  og  den første kamp med bare næver, der er dokumenteret, fandt sted i 1681. Kampen stod mellem en herskabstjener og en slagter.  Det var en såkaldt præmiekamp, der ofte fandt sted i forbindelse med markedsgøgleri i landsbyerne. Kampene blev holdt i et felt omkranset af et tov, som tilskuerne holdt.

Siden den først beskrevne nævekamp er der adskillige gange lavet regler for boksesporten. De reglerne, som nutidens amatørboksning og professionelle boksning hviler på, blev formuleret af markisen af Queensverry, John Graham Chambers i 1865. Her blev der indført en tredje mand i ringen, kamplederen, og der skulle fremover benyttes handsker. Det sidste skete for at beskytte hænderne, da knoerne havde svært ved at holde til de hårde stød.

Den engelske form for boksning kom først til Danmark i slutningen af 1880erne. Æren for at være de allerførste, der indførte boksning til Danmark tilfalder gymnastiklærer og krigsassessor Paul Petersen og hans elev Catus Hansen. I 1885 kunne Paul Petersen præsentere seks af sine elever ved et arrangement i Industribygningen, hvor de optrådte med mavebælte og fægtemasker. Årsagen var, at den første boksning i Danmark var fransk inspireret og i Frankrig brugte man som i fægtesporten mavebælte og hjelme til beskyttelse. 

Sikkert fodfæste fik boksningen først da  sømanden P.L. Jacobsen valgte at gå i land. Han var født i 1855 og allerede under den fransk-tyske krig var han orlogs på ”Rolf Krake”. 

På sine ældre dage, lagde han ikke skjul på, at han fra dreng af havde elsket slagsmål.  De erfaringer kom ham til gode  i de ti år han med amerikanske og engelske skibe sejlede frem og tilbage over ”Sildedammen”, som han kaldte Atlanterhavet. I begyndelsen var det almindeligt slagsmål, men efterhånden lærte han boksningens abc, som den var blevet formuleret i England. Boksning var en af mange sportsgrene, der dukkede op fra midten af århundredet og frem. Den passede godt til en tid, hvor troen på individets muligheder vandt frem.  Men alligevel var det ikke nogen ligetil sag i slutningen af 1880erne at agitere for boksesporten. I begyndelsen blev Jacobsen ifølge eget udsagn mødt med ligegyldighed for ikke at sige modvilje.  Mange så nærmest overbærende på sport og i særdeleshed på boksning som ”narrestreger”, men socialister, der besøgte England, fik her syn for, at de engelske arbejdere længe havde haft sporten under armen. Det fik folk som politikeren A.C. Meyer til at interessere sig for sport, og den gavnlige virkning, det ville få for arbejdernes helbred.

A. C.  var en af Socialdemokratiets unge kometer og tidens måske bedste taler og agitatorer. Dertil kom, at han var stærkt interesseret i kunst og idræt. Han var født i 1858 og  opvokset i kælderbeværtningen ”Enigheden” på Fælledvej på Nørrebro. Som 14-årig havde han oplevet slaget på Fælleden. Senere kom han i lære som smed på en symaskinefabrik og begyndte at holde flammende socialistiske taler. At formulere sig med pennen faldt ham også let, og han skrev indlæg til Pios avis Social-Demokraten. 

Meyer havde i længere tid øvet sig hjemme i kælderen  med jernkugler. Inspirationen havde han fået af atleten Robert Proschowsky, der optrådte i cirkus med sine færdigheder. Sammen med et par stærke mænd, maskinarbejdere Camillus Ewertsen og Albert Larsen, der også tumlede med vægte ude i en have i Frederiksberg Allé,  stiftede  de den 28. Oktober 1888 Københavns Athlet Klub, der var Skandinaviens første forening for kraft sport, og Meyer blev dens første formand.  Adgangsberettiget var kun dem, der kunne svinge en 70 punds kugle ud i strakt arm. 

I 1889 meldte Jacobsen, der var blevet brandmand på Østerbro Brandstation sig ind i Københavns Athlet Klub. Her tilbød han blandt andet boksetræning som en fast del af programmet, men ingen ville i starten trække i handskerne og tilskuerne skulle nærmest ”bindes fast”, om de skulle overvære en boksekamp, som han siden selv formulerede det. Boksning var en dyrisk sport, mente nogle mens andre sagde, at de ikke ville have næsen ødelagt. Jacobsen følte sig nærmest udstillet som halvidiot. Men det lykkedes ham alligevel at holde interessen fangen hos  to elever. Det var en konditor Knudsen og en lille smed ved navn Byrsting fra Burmeister & Wain. De to fik for altid Jacobsens fulde agtelse og den 19. juni 1892, tre en halv måned efter at Castus Hansens fransk inspirerede boksning var vist frem for københavnerne kunne Jacobsen præsentere sine to elever ved et stævne som Københavns Athlet Klub afholdte. Dermed var den moderne boksning – the noble art of self-defence – kommet til Danmark og udviklede sig til det vi i dag kalder dansk amatørboksning.

Med årene blev Jacobsen nærmest en institution, der var kendt af alle. De sidste mange år arbejdede han som depotbestyrer på hovedbrandstationen. Her midt i den store kolde bygning havde hans sit kontor, der emmede af fortidens bedrifter og minder. Væggene var prydet af talrige diplomer, der fortalte,  at ejermanden var æresmedlem af ”Sparta”, ”Dansk Amatør Bokse-union”, ”IK 99” og ”Arbejdernes Idrætsklub”. Der til kom billederne af mange af de  boksere, han i tidens løb havde trænet. ”Fatter” kaldte de ham og med mange af dem stod han i brevforbindelse med, når de tog over ”Sildedammen” og prøvede lykken i Amerika. Hjemme i privatboligen havde han opbygget et sportsbibliotek, som der gik frasagn om, og som mange søgte oplysninger i, når de skulle vide mere om denne eller hin sportsgren. 

 Når journalister og andre, der ville snakke boksning og sport, opsøgte Sprøjten på hans kontor, kunne han godt se lidt mut ud, som han sad der og så ud under de buskede bryn. Nogle syntes han på sine gamle dage var blevet lidt af en ”hugaf”, men han elskede at diskutere og kunne ligefrem blive gal, hvis han ikke blev modsagt. Uengagerede folk var det værste, han kunne forestille sig. Lige til det sidste havde han optrådt  sekundant til boksestævner.  I pauserne hersede Sprøjten med sin bokser, og under kampen levede han med, så sidemanden på bænken oftest fortrak og selv fik Jacobsen oftest større opmærksomhed end ham, han sekunderede. Jacobsen døde i 1923.

 

02.01.2011
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

1. Krigsassessor Paul Petersen hvis hovedinteresse ud over boksning var kvinde gymnastik.

 

2. Stabssergent Catus Hansen der sammen med krigsassessor Paul Petersen  var de første, der underviste i boksning

 

3. Først da sømanden og senere sprøjtefører P. L. Jacobsen gik i land og begyndte at undervise i boksning, kom der gang i den nye sport. Jacobsen barnebarn Robert Jacobsen var udover at være en berømt kunstner, tillige en elsker af boksning

 

4. Sprøjtefører Jacobsen med det første kuld af boksere.

 

5. ”Sprøjten” foreviget i 1917

 

Senest ændretSøndag, 02 Januar 2011 08:25
Til toppen