Menu

Elever fra Fursund skole synger i Selde kirke

  • Skrevet af 

Torsdag den 23. sep. Kl. 19 er alle velkomne til at komme i Selde Kirke og høre elever fra Fursund skole (Selde og Fur skole) synge under ledelse af Hans Holm.
Der bliver også lejlighed til fællessang

Torsdag den 23. sep. Kl. 19 er alle velkomne til at komme i Selde Kirke og høre elever fra Fursund skole (Selde og Fur skole) synge under ledelse af Hans Holm.
Der bliver også lejlighed til fællessang.

Kom og vær med til en spændende aften i sangens tegn.
Siden sommerferien har eleverne fra 3. – 6. kl. i musiktimerne hos Lisbeth Laustsen, Selde Skole og Signe Nygård Kristensen, Fur skole øvet nogle sange og salmer udvalgt af Hans Holm. Her på egnen og rundt i landet er han kendt for sine store opsætninger af egne musicals som: De tre norner, Svanen m. fl., ofte med alle elever på den pågældende skole som medvirkende. Meget afholdt blandt både børn og voksne er hans sang om: Livstræet.

Om eftermiddagen den 23. mødes eleverne med Hans Holm i kirken, hvor de i de næste timer skal synge sammen, opleve at være en del af et stort kor og fornemme sangen fylde rummet.

Arrangementet: Vi synger sange og salmer i kirke og skole
er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Fursund skole og menighedsrådene i Junget, Thorum, Selde og Åsted.

13.09.2010
www.furnyt.dk


 

Til toppen