Menu

Opråb til foreningerne: Brug Kalenderen !

  • Skrevet af 

FurNyts kalender skulle gerne afspejle alle de arrangementer og møder, der finder sted. Det kræver dog, at alle foreninger lægger aktiviteterne ind på kalenderen. Sker det ?

FurNyts kalender skulle gerne afspejle alle de arrangementer og møder, der finder sted. Det kræver dog, at alle foreninger lægger aktiviteterne ind på kalenderen. Sker det ?

Et par utilfredse brugere af FurNyt har spurgt, om der kun er gudstjenester, missionshusmøder og udlejning af forsamlingshuset, der kommer i kalenderen. Svaret er nej. Det er det ikke. FurNyt udelukker ingen. Jamen, spørges der så til, kan I ikke holde det religiøse og forsamlingshuset udenfor? Svaret er endnu engang: Nej. FurNyt udelukker ingen. Alle skal med. Kalenderen skal jo netop afspejle alt det, der sker på vor ø.

Hvis det skal lykkes, skal alle foreninger helst lægge samtlige arrangementer og møder ind på kalenderen. Mon ikke foreningerne nu har deres efterårs- eller vinterprogram på plads, så nu er det bare med at komme i gang med indtastningen. Det vil virkelig fylde kalenderen ud, når alle bestyrelsesmøder, arrangementer og aktiviteter kommer på.

FurNyts kalender er et vigtigt redskab, når vi, der bor på øen, skal planlægge møder og arrangementer. Kalenderen er også helt afgørende for personer, der overvejer at flytte til Fur. Det er på FurNyts kalender, man kan se, hvor meget der sker på vor ø.  Det er her man kan se alle de muligheder, der gives på Danmarks skønneste ø.

Vent ikke med at lægge oplysningerne ind. Gør det nu. De fleste af øens foreninger har deltaget i et kursus om brugen af kalenderen. Skulle nogle have glemt, hvordan man gør, så kontakt styregruppen.

Stefan Frøkjær-Jensen og John Brinch Bertelsen
FurNyts styregruppe 10/09 2010

Senest ændretSøndag, 12 september 2010 19:53
Til toppen